Alpha-tests af MoH: Warfighter lækker som en hullet kampvogn.

2 videoer undsluppet med masser af detaljer om spillet.

Så er de første videoer sluppet ud, med billeder fra alpha-testen af det kommende Medal of Honor: Warfighter. To styks er det blevet til i denne omgang, og de viser faktisk en hel del af, hvad vi kan forvente os af multiplayer-delen af EA's Call of Duty-udfordrer.

Ikke mindst kan man i det andet videoklip se, hvordan spilleren har mulighed for at agere helikopterpilot. Det fremgår ikke, om dette er en del af single- eller multiplayer-delen, men da resten af videoen koncentrerer sig om multiplayer, er det svært ikke at få en mistanke om, at også helikopteren er et multiplayer-element.

Videoerne viser også, hvorledes de forskellige multiplayer-klasser kan indkalde våbenhjælp, både ved hjælp af kill-streaks, som i Call of Duty, men også med point som optjenes ved at erobre objectives eller hævne faldne holdkammerater.

Under videoerne er de forskellige klasser, som bliver fremvist i videoerne listet med udstyr og perks.

Spillerklasser:

US Navy Seal Sniper:

  • Klasseegenskab: Recon Stance -> Lader snigskytten støtte riflen på underlaget
  • Granattype: Proximity Mine
  • Våbenklasse: Snigskytteriffel (Standard = TAC 300)
  • Support Actions: Switchblade - Smoke Screen, 81mm Mortar - Fire Team Replenish, ?? - ??

Polsk GROM Assaulter:

  • Klasseegenskab: Granatkaster
  • Granattype: Fragmentationsgranat
  • Våbenklasse: Stormriffel (Standard = HK416)
  • Support Actions: Cluster Bomb - RQ-7 Shadow, 60mm Mortar - Smoke Screen, Guided Missile - Fire Team Replenish

SFODD (Delta Force) Demolitons:

  • Klasseegenskab: Tank Stance -> Tung beskyttelse, langsommere bevægelse
  • Granattype: Fjernstyret ladning
  • Våbenklasse: Haglgevær [Shotgun] (Standard = AA12)
  • Support Actions: M32 - Smoke Screen, SMAW - ??, ?? - ??

Mere om Medal of Honor: Warfighter

Canadisk JTF2 Heavy Gunner

  • Klasseegenskab: Support Stance -> Støtte våben mod underlaget (bipod)
  • Granattype: Mini-fragmentationsgranater
  • Våbenklasse: Let maskingevær (Standard = M249)
  • Support Actions: Blackhawk Transport - Smoke Screen, Mk19 - Fire Team Replenish, MH-60L DAP Blackhawk - RQ-7 Shadow

Australsk SRS Point Man

  • Klasseegenskab: Heavy Hitters -> Mere skade og rekyl
  • Granattype: Flashbang
  • Våbenklasse: Stormriffel (Standard = F88)
  • Support Actions: RQ-11 Raven - Smoke Screen, Airbust Mortar - Fire Team Replenish, AH-61 Little Bird - RQ-7 Shadow

USOG Spec Ops (US)

  • Klasseegenskab: Heat Vision -> se fjender gennem vægge
  • Granattype: Fragmentation
  • Våbenklasse: Maskinpistol (Standard = MP7)
  • Support Actions: Dragon Fire - Fire Team Replenish, A10 Warthog - R/Q Shadow, Radar Jammer - Smoke Screen

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!