Trent Reznor vender tilbage til spilmusikken i Black Ops 2

Titelmelodi til frontmanden i Nine Inch Nails.

1

Trent Reznor som vi kender ham: Vred, skarp og omnipresent i lydfeltet.

Trent Reznor, manden bag industrial metal bandet Nine Inch Nails (NIN), vender i år tilbage til spilmusikken, ansvarlig for titelmelodien til Call of Duty: Black Ops 2.

LÆS: Call of Duty: Black Ops 2 Preview

47-årige Reznor, der selv er ivrig gamer, var senest aktiv indenfor kompositionen af decideret spilmusik i Quake fra 1996, som han både lavede musik og lydeffekter til. I de senere år har han sideløbende med egne musikalske projekter været aktiv indenfor musik til filmene 'The Social Network' og 'The Girl With The Dragon Tattoo'.

i 2008 frigav han gratis-albumet 'The Slip', som den dag i dag stadig er gratis at downloade som MP3 - hvis du vil ha' lidt til ørerne.

Reznor omtaler selv BLOPS2-titelmelodien som aggresiv guitar med drum and bass. "Musikken er fuld af angst, følelsen af fortabthed og vrede, der bobler under overfladen. Det gav ikke mening at lave et storslået og patriotisk musikstykke. Det bliver nødt til at være tungt," kommenterer Reznor i et interview med USA Today.

Historien i Black Ops 2 handler i grove træk om en international bad guy, der spiller USA og Kina ud mod hinanden. En rigtig thriller. Multiplayer handler formentlig igen om at løbe hurtigere end en knallert

I går frigav Activision og Treyarch den første trailer fra spillets singleplayer-kampagne.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!