Nye baner på vej
En af de baner der allerede er implementeret. Der er flere på vej, bl.a. med mere bebyggede miljøer, hvor kampvognene vil få det svært
Indtil videre består spillet mest af små landsbyer og baser i landlige bjergområder. Men ifølge Jacob er der også bymiljøer på vej til spillet.
"Vi har et helt bymiljø, som vi arbejder på også. Men det kræver også nogen ændringer af Strategispillet", forklarer Jacob, og beskriver, hvordan bymiljøerne skal nedfældes i det strategiske kort i form af en klynge af flere bybaner der hænger sammen. "Så Berlin består ikke bare af en bane, men består måske af en hel gruppering af måske 50 baner"
Så derfor kan man ikke bare integrerer bybanerne drypvist. Så det vil komme i en stor 'klump' i en senere opdatering, hvor man så kan se frem til nærkampe af en anden type, end dem som hidtil har været gældende for spillet, hvis nuværende baner er ret åbne og langstrakte.
Samarbjede på banerne
I øjeblikket lider selve missionerne af nogen af de samme problemer, som man oplever i andre multiplayer-FPS'er. Der er meget lidt samarbejde mellem de forskellige spillere på samme side, og de fleste tonser bare af sted på enmands-missioner, uden tanke på, hvad der ville være bedst for holdet. Men ifølge Jacob håber de på, at kunne rette op på noget af det, med et kommende rangsystem.
"Der vil være muligheder for, at spillere der 'holder rang' indtager en position som gruppeleder, hvor de så kan beslutte noget mere og kommandere lidt mere rundt med de andre og sige 'Vi skal angribe herovre', eller 'vi skal forsvare her'." Det vil dog være op til spillerne selv, om de vil efterkomme ordrene. Så direkte kadaverdisciplin som i det virkelige militær, bliver der ikke tale om.
"Det var skræmmende i starten at gå ud og være total åben, og bare gå ud og sige 'Hej, kom og se vores total fucked op spil'
Brugere er skræmmende
Reto-Moto praktiserer en åben udviklingsproces. Dvs. at de lader brugere kommentere nye features og komme med forslag og feedback. "Det var skræmmende i starten at gå ud og være total åben, og bare gå ud og sige 'Hej, kom og se vores total fucked op spil'. Men vi har fået sindssygt meget positiv respons på det, og det er i virkeligheden også den eneste måde at arbejde videre med det, ved at se på, hvordan folk de reagerer. Hvad de synes der er noget lort, og hvad de synes er fedt."
"Det er meget anderledes end Hitman, som vi kommer fra. Hvor man holder det hele gemt væk i alt for mange år. Og så viser det sig, at man har ramt ved siden af målet alligevel, og så må man markedsføre sig ud af det i stedet for."
På flere platforme
Strategidelen af Heroes & Generals, kan nu fås som en app til iOS.
Reto-Moto har netop udsendt en app til iPhone og iPad, der kan vise strategidelen af spillet på disse platforme. Og de har også været ret klare i målet omkring, at de gerne vil brede oplevesen up på så mange platforme som muligt. Men betyder det, at vi også kan forvente at kunne plaffe tyskere med et M1 Garand på vores tablet i fremtiden?
"Med strategidelen har meningen altid været, at den skulle man kunne tilgå alle steder fra i virkeligheden. Alle stedet hvor man har adgang til den webbrowser. Og det er sådan set også derfor, at vi har lavet den i flash", forklarer Jacob om spillets strategidel. Dermed skulle det altså ære muligt, at flytte rundt med sinde tropper og tilpasse udrustning og våben, mens man sidder i bussen, toget eller på toilettet.
"Og efterhånden som udviklingen går derudad med platformene, så er det klart at vi ser på, hvad der nu kan lade sig gøre rent teknisk. Hvis der nu kommer en tablet inden for de næste par år, som kan afvikle et 3d-spil i sådan nogenlunde kvalitet, så vil vi da helt klart være der."

