Peter Molyneux' nylige afsked Microsoft fandt sted, fordi udvikleren følte sig bundet og ikke kunne udfolde sin kreative frihed.
Det beskriver Molyneux under en udviklersession på den aktuelle Rezzed-messe.
Lysten til at forlade sin stilling som creative director hos Microsoft Games Studios begyndte, da Peter Molyneux fik nys om en Twitter-konto, der parodierede hans udviklingsarbejde. Under navnet 'Molydeux' skelede denne falske konto til Molyneux' tidligere bombastiske løfter om spiludvikling i hyppige indlæg, der blæste fremtidige spilprojekter op til det vanvittige.
"Jeg kan fortælle dig én ting: han er sjovere, mere bramfri og langt mere engageret end jeg nogensinde vil være. Han kommer med en endeløs stime af idéer og forestillinger. Det er endnu en grund til, at jeg forlod Microsoft. Jeg læste hans indlæg og grinte af dem. Han er en person, som kan gøre hvad han vil, sige hvad han vil, og han kan udforske og lufte sine idéer uden risiko. Det kan man ikke med den store pr-maskine hos Microsoft, der skærmer dig for det."
Molyneux forlod Microsoft for at grundlægge et indieselskab kaldet Cans 22.
Rezzed Sessions: Peter Molyneux on Curiosity, Molydeux and targeting 100 million gamers

