Codemasters har travlt for tiden. De har for nylig frigivet Dirt Showdown. Og så er de er i færd med et nyt Dirt, som bliver et hardcore rallyspil, F1 2012 samt F2P-onlinemanageren F1 Online: The Game.
Men ferske rygter går desuden på, at den britiske udvikler, som for nylig dedikerede sig netop bilspil med labelen Codemasters Racing, skulle være på vej med Grid 2, hvis forløber udkom tilbage i 2008.
Det er Official Xbox Magazine som denne gang er kilden til de tilsyneladende troværdige rygter, med ordlyden "Codemasters er aktivt i gang med arbejdet på Grid 2" trykt på magasinets rygtesider. Det lyder meget definitivt.
Kan Codies være på vej med en offentliggørelse ved Gamescom i august? Håber du?

