WSJ: Apple producerer iPad i lommeformat

Sandsynligvis til efteråret.

Apple arbejder på en ny iPad-version med lommevenlige dimensioner, der skal være bedre gearet til mobilt brug.

Der skriver amerikanske Wall Street Journal på baggrund af kilder tæt på asiatiske elektronikproducenter. Apple har angiveligt forberedt producenterne på at gøre sig klar til nye ordrer på produkter, der skal indgå i en lommeudgave af iPad.

1

Er dette en ny og mindre iPad?

Meldingerne lyder på, at den mindre iPad bærer en skærm på lige under 20 cm i diagonalen. Det er en anelse under de 24 cm, som den nuværende iPad bærer.

Det har tidligere været rygtet, at Apple vil lancere to forskellige iPad-versioner i slutningen af 2012. Dagens nyhed fra Asien betyder, at det kan ske i løbet af efteråret.

En lommeudgave af iPad ses som et modsvar på den stigende konkurrence på tabletmarkedet, hvor både Amazon, Google og Microsoft byder ind med forskellige produkter. Sidstnævnte med sin Surface-tablet, som vi har set nærmere på Eurogamer.dk.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!