Kun 2 dage før deadline lykkedes det endelig for det danske DADIU-spil, Back to Bed, at nå deres financieringsmål på 15.000 kr. på det danske crowdfunding-site Boomerang.
Her til aften kravlede måleren på siden det aller sidste stykke, op på de 100 %, der betyder, at teamet bag kan tage det første skridt mod at gøre 'Back to Bed' til en kommerciel udgivelse.
Back to Bed har allerede vækket en del opsigt rund omkring, og var bl.a. også repræsenteret ved dette års Indie Game Night på Nordic Game Connference.
Vi har tidligere fortalt om spillet, i forbindelse med vores gennemgang af årets produktioner fra den danske DADIU-uddannelse, hvor vi bl.a. skrev om spillet:
På mange måder er Back to Bed det mest stilsikre af dette års DADIU-produktioner. Med en glasklar inspiration fra Salvador Dali og H.M. Escher, sætter det nærmest ikke en fod forkert i opbygningen af et virkelig flot og gennemført univers.
Spillet kan iøvrigt prøves gratis på backtobed.dadiugames.dk

