Til gengæld er den rigtig lækker at have mellem hænderne, hvilket i sig selv er det, der betyder mest. Dens facon er perfekt til to hænder, og man kan nemt få fingrene på begge styrepinde. Den er heller ikke let at smudse til med fingeraftryk. Geografien er forandret, for nu findes styrepinden omtrent på højre side af dimsen, mens SD-kortet findes i bunden. Wi-Fi-lyset er rykket op på hjørnet, så man kan se det fra siden og foran, når man har åbnet maskinen.
Sådan kan man - også - sidde med en 3DS XL.
Hvor 3DS for nogen virkede skrøbelig og let at forstyrre, har Nintendo fået styr på måden, du kan klikke skærmen på plads i forskellige vinkler. Der er det samme antal positioner, men denne gang hænger skærmen fast, og det er væsentligt sværere at rokke ud af position. Dette er faktisk en af de bedste opgraderinger ved 3DS XL, idet du kan veksle mellem en flad skærm til stylusklik og en mere typisk 45-graders vinkling.
Den store forandring findes derimod i skærmen, som vitterligt er bedre i XL. Det er ikke kun et spørgsmål om størrelse, som vi vil se nærmere på senere. Når det kommer til ren og skær statistik, er skærmen gået fra 9 til 12,4 cm i diagonalen, men rent subjektivt er forandringen enorm. Touch-screen-skærmen er fantastisk; klar, lys og med sit større areal. I spil som Super Mario og Rhythm Thief, hvor 3D-effekterne kommer til udtryk, giver skærmen større værdi til oplevelsen - men hvis du hakker løs i et spil, hvor du skal kigge en anelse væk fra centrum af skærmen for eksempelvis at tjekke UI, vil du se større dysharmoni mellem de billeder, der skaber 3D-billedet.
Hos Eurogamer sender vi maskinen forbi Digital Foundry for en snarlig teknisk analyse, men allerede nu kan vi lufte mistanken om, at Nintendo skærer et par hjørner med den store skærm. Det forekommer, at der er en form for filtrering inde over billedet for at gøre pixeleringen mindre tydelig. Ligeledes kan man mistænke, at billedet er blevet mørkere end i de samme spil til 3DS. Når man ser spillene side om side på hhv en 3DS XL og en 3DS, er det tydeligt, at billedkvaliteten har tabt en smule på konverteringen til den større skærm. Det er dog mest tydeligt i de gamle DS-spil, som trods alt også så elendige ud på den nuværende 3DS.
