"For os var Shogun 2 en udfordring for os i at holde fokus, at fortælle alt om een enkelt kultur. Selvom der var variationer mellem klanerne og de forskellige enheder, er det blot toppen af isbjerget når man sammenligner med det, vi planlægger for Rome 2. Vi vil gerne tilbage dække et større areal og en hel stribe kulturer på samme tid," fortæller Creative Assemblys repræsentanter.
Ønsket er at skabe et spil med tre kontinenter, hvor det ikke blot er et spørgsmål om geografi, men om kulturer og modsætninger i og mellem Europa, Asien og Afrika. Men når jeg spørger holdets ledende designer, James Russell, hvor langt grænserne for Rome 2 strækker sig, vil han ikke ud med detaljerne på nuværende tidspunkt. Vi får at vide, at "Det er stort.". Skal vi fra Skotland til Libyen? "Nej, vi skal endnu videre end det."
Når du ikke ødelægger, bygger du.
Russell vil meget hellere tale om detaljerne, der udgør den antikke verden. Hærene er større, har mere indbyrdes variation, flere forskellige stilarter, teknologiudvikling. Ligeledes er missionerne, byerne, og ja, kort sagt alt, meget støre. Man møder historiske figurer og kan give dem en noget anderledes skæbne end i historiebøgerne.
"Vi vil gerne gøre kampagnen mere menneskelig. Gennem historien er det tit sket, at enkelte personer og deres handlinger har ændret historien. Vi vil gerne få forskellige figurer ind i spillet og sørge for, at Rome 2 føles som et større drama mellem senatorer, kejsere og generaler."

