New Super Mario Bros. U - Preview

Er Marios HD-debut blot gammel vin på nye flasker?

1

Det siges at hver eneste nye Nintendo konsol har brug for at starte med et Mario-spil. Det mantra gentog Nintendo selv på E3-scenen, da tæppet gik for det nye New Super Mario Bros. U. Det overraskende er imidlertid, at selv om vi her taler om en Mario launch titel, demonstrerer selve spillet ikke mange af de nye features der kommer med Wii U.

New Super Mario Bros. U vil næppe overbevise masserne om Wii U GamePad'ets potentiale (det bliver gjort meget mere effektivt i Nintendo Land eller Game & Wario). Spillet er heller ikke lavet for at demonstrere Wii Us tekniske kræfter. Spillets HD billedkvalitet er krystalklart, og dets action er supersmooth. Men det ser stadig noget blegt ud sammenlignet med Pikmin 3s dybdefiltrerede 3D verden, eller med den fornemmelse af udførligt håndarbejde man får af et andet 2D platformspil, Rayman Legends.

Det ligner et Mario spil i HD, og man må indrømme at det er en ret fantastisk bedrift, når man først ser det. Målsætningen er at formidle et velkendt ansigt som de mulige Wii U kunder vil genkende, og den er fornemt opfyldt. Vil du spille det nye Mario? Så har du brug for en Wii U. Måden man styrer på og selve universet er alt sammen så velkendt, at det næsten er gribende, lige fra den simpe D-pad styring af Mario til Mushroom Kingdom-Koopa Troopaernes kiksede dansetrin.

Dét har været formålet lige fra begyndelsen med New Super Mario Bros.-serien: nemlig at vække behovet for retroaction hos de oprindelige Mario 2D fans, samtidig med at man holder det simpelt nok til at appellere til alle andre, der synes det er sjovt at have en Wii Remote i hånden (til trods for at Nintendo snart vil have lavet så mange New Super Mario Bros.-spil, at seriens præfiks ikke længere giver mening).

Med fire spillere og en skærm fyldt med fjender, skal man virkelig have prøvet spillet for at værdsætte dets über-smoothness.

Mario Bros. U er nu mere multiplayer-venlig end nogensinde før. Nu kan fem spillere spille sammen så fire Wii controllere benyttes ved siden af et enkelt Wii U GamePad. De fire spillere kan løbe rundt i spiluniverset som Mario, Luigi, Yellow eller Blue Toad samt ens Mii, mens GamePad-spilleren kan bruge touchskærmen til at lægge midlertidige platforme ud for at hjælpe eller hindre de andres fremfærd.

Det er det eneste som GamePads touchskærm reelt kan bruges til. Den tablet-lignende controller fungerer derudover blot som en standard Wii Remote, og der er sågar slet ingen support til de analoge styrepinde. Hvis man insisterer, kan man kigge på spilverdenen på sin tablet i stedet for fjernsynet, men ligefrem at vælge at undgå det nye 720p Mushroom Kingdom, er det nok kun de færreste der gør.

Men denne nye platformplacerings-mekanik er til gengæld noget helt nyt. Den giver dig en guddommelig magt til at bestemme de andres skæbner. Du kan allernådigst redde en faldende kammerat eller give en håndsrækning for at de kan nå op til en ellers uopnåelig Star Coin. Så er der jo altså også mulighed, hvis du er i et tilstrækkelig irritabelt humør, for at udpege en fjende blandt spillerne og pludselig begynde at obstruere deres forsøg på at nå frem til banens flagstang.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!