EA: Frostbite 2 mere end klar til næste generation

Battlefield 3 gav blot et lille indblik i hvad spilmotoren er i stand til

Frostbite 2 blev bygget med henblik på næste konsolgeneration. Spilmotoren blev brugt til at bygge sidste års Battlefield 3, og EA er overbevist om at teknologien sagtens kan stå distancen, når næste konsolgeneration skydes i gang. Det siger EAs Patrick Söderlund i et interview til Gamasutra.

"Vi havde det i tankerne (næste generation) og vi sagde 'vi er nødt til at bygge noget som kan skaleres.' Det betyder ikke, at hvad man så i Battlefield 3 er slutresultatet. Det er kun begyndelsen.

"Nu har vi et teknologisk fundament, som jeg er sikker på positionerer os rigtig godt i forhold til hvad der fremtiden bringer."

1

Patrick Söderlund

Svenske DICEs Battlefield 3 var det første spil bygget i Frostbite 2 der blev udgivet, men motoren blev allerede brugt til at bygge sidste års Need for Speed: The Run, og den vil også blive benyttet både til det kommende Medal of Honor: Warfighter og næste års Command & Conquer: Generals 2.

Det sidste Medal of Honor spil fra 2010 blev lavet i Epics Unreal Engine, men for at forklare hvad der ligger til grund for skiftet til Frostbite 2, siger Söderlund:

"Vores filosofi er ikke at presse teknologi ned over nogen. Det var sådan set bare hvad holdet ville have efter de havde set Battlefield 3, og hvad motoren kunne på det tidspunkt. Jeg siger dermed ikke, at Unreal er dårlig - jeg siger bare at efter at sammenligne de to på det tidspunkt var stemningen, 'Okay, vi kan få mere af det vi vil have med Battlefield/Frostbite motoren.'"

Mere om Battlefield 3

Som en anden grund peger Söderlund på de nemmere muligheder det giver for udviklerne at overføre ressourcer, når man bruger den samme motor.

Omkring fremtiden for Battlefield bekræftede udgiveren EAs Frank Gibeau allerede i november sidste år, at der kommer et Battlefield 4. Og DICE har tidligere udtrykt ønske om, at det svenske studie får chancen for at lave det også.

Spørgsmålet er så, hvorvidt det vil blive lavet til denne eller næste konsolgeneration, da PS4 og Xboks ventes at komme næste år.

DICE producer Patrick Bach sagde i forbindelse med udgivelsen af Battlefield 3, at spillet giver et lille indblik i, hvad spillere kan forvente af den næste konsolgeneration.

"Hvis nogen byggede en ny konsol i dag, ville det her være resultatet. Mindst. Måske endda mere fordi det er PC teknologi. Vi ved alt om multi-threading nu, vi ved alt om løsninger til multi-grafikkort. Hvis nogen byggede en konsol nu med sådanne specs, har vi teknologien til at lave det. Vi kunne portere spillet i morgen."

Frostbite 2 Engine - Real Time Radiosity

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!