World of Warcraft kortlagt i stil med Google Maps

I World of MapCraft kan man zoome sig ind og ud af stort set hele Azeroth.

1

I World of MapCraft kan man zoome sig ind og ud af stort set hele Azeroth.

Den britiske programmør Cal Henderson, som har været med til at starte Tiny Speck-studiet, har været inde og pille i filerne på World of Warcraft, og det er lykkes ham at hente teksturer til at kreere, hvad han har døbt World of MapCraft. På den måde kan det enorme spilunivers nu opleves og udforskes på samme måde som i Google Maps.

På World of MapCraft kan man udforske stort set hele Azeroth, Outland samt de utallige battlegrounds og dungeons. Man kan sågar finde "junk" områder som ikke er en officiel del af det megahittet.

Læs også: Preview af World of Warcraft: Mists of Pandaria

Kortene indeholder samtidig alle de ændringer som er blevet til efterhånden som de berømte udvidelser er kommet. Man kan altså både udforske elementer i "Classic" delen af kortet samt udforske de enkelte dungeons fra eksempelvis Lich King eller Cataclysm-versionerne.

I løbet af arbejdet har Henderson også fundet en række trivia. Vidste du for eksempel, at Ragefire Chasm i world filerne hedder Ogrimmar Lava Dungeon?

Du kan læse i detaljer om hvordan Henderson har udført sit arbejde her på hans blog eller gå direkte til WorldofMapCraft.com.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!