Det føles forkert at gøre Project P-100 op i ord. Det føles i det hele taget forkert bare at prøve på det. I stedet burde det bare have lov at eksistere som dét det er: et selvsikkert og farverigt virvar af hektiske sprællende onomatopoietika. Lidt ligesom den slags man får, når man propper en lille fin og sart hund ind i en vaskemaskine og giver den en fornøjelsestur.
Project P-100 er Platinum Games' første bidrag til Wii U, og det er den seneste titel som kommer fra den forunderlige action instruktør, Hideki Kayima. For mig var det uden tvivl også årets spil ved E3 2012. Helt uden den mindste tvivl faktisk.
Okay, man kan måske tvivle lidt på, hvad det egentlig er for noget. Faktisk er det et sammensurium af velkendte elementer, som er blevet rodet sammen til at skabe noget helt nyt. Det er for eksempel isometrisk, et perspektiv man oftest forbinder med strategispil, og det er fyldt med klassisk arkade-underholdning. Man rykker en masse rundt med et pludrende lille hold af superhelte, man genkalder sig de ujævnt fordelte kropsmasser og spidse ben fra Viewtiful Joe, sammen med en del af Pimkins crowd control-mekanikker.
Skærmen på controlleren får sig et godt workout, og uden egentlig Motion Control at tage højde for, føles det hele så præcist som man kunne have håbet på.
Når man ryger i slagsmål, er det som at være tilbage i Bayonetta, og hvis man vil overleve, er der et overraskende stort fokus på at mestre undvigelsesmanøvrer. Project P-100 rapser løs fra alle disse steder, men formår alligevel at fremstå som noget helt nyt og naturligt. Godt gået Platinum.
I bund og grund er det vel bare en rigtig brawler - et slåsspil. Rumvæsener invaderer en verden, som var den skåret ud af Familien Jetson, og det er op til dig at redde ærterne. Ikke som en enlig helt men som en hel gruppe af helte. Og det er en broget forsamling. Der er skinnende tænder, der er masker i ansigtet og - en gang imellem - er der et lokum plantet oven på hovedet.
Din bande bevæger sig som en enhed, og din standard angrebsmanøvre er at sende hele banden fremad på én gang, hvorefter slag og spark regner ned over den uheldige fjende. Denne type angreb fylder tilsyneladende på ens battery meter, og så vidt jeg forstår det, gør det én i stand til at foretage Unite attacks.
Og netop Unite attacks er helt fantastiske. De bliver sat i gang enten ved at sketche en tegning på Wii Us touchskærm, eller ved at forme dem ved nænsomt at bevæge højre analog stick. Tegn en cirkel og din bande bliver til en gigantisk rød knytnæve. Tegn en linie og de vil stille sig på række og forme et skinnende blåt sværd. Tegn en skrå vinkel og du får en kæmpemæssig selvlysende pistol. Og den er noget særligt. Den minder lidt om en vandpistol, men den gør dig i stand til at smadre fjender i løbet af sekunder.
Pistolen og sværdet taler for sig selv. Hvor pistolen er effektiv til at fjerne hober af fjender, er sværdet en bedre mulighed for angreb fra distancen. Knytnæven åbner for at kunne gøre god lokal skade og kan også bruges i ganske simple puzzles. På et tidspunkt bruger man den for eksempel til at vælte en kæmpebeholder ind i en bygning for at kunne vriste en garageagtig dør åben.
