Bethesda tror stadig på Rage som en stor spilserie

Men bliver det med id som udviklere?

I tiden op til udgivelsen af Rage i 2011 fortalte Bethesda alt og alle om deres forhåbninger om at spillet ville blive så succesfuld, at det kunne blive til en ny serie for den legendariske FPS udvikler.

Der har dog ikke været noget nyt at melde om spillets chancer for at blive til en spilserie fra Bethesda, der heller ikke har offentliggjort spillets salgstal siden det udkom i oktober 2011.

Læs vores anmeldelse af Rage - det gik ikke så godt hos os heller.

Bethesdas marketingchef Pete Hines fortalte Eurogamer at firmaet stadig tror på Rage, og at "Det er i højeste grad vores håb, og helt sikkert vores plan" at gøre Rage til en succesfuld spilserie.

"Vi er ved at undersøge hvilke muligheder vi har med Rage. Det første folk spørger om når vi snakker om id (Udviklerne af Doom, som i 2009 blev opkøbt af ZeniMax som også ejer Bethesda, red) er ikke "Hvad kan i fortælle os om Rage". Det er det samme de har spurgt om i de sidste fem, seks, syv år - hvor er Doom 4? Hvad med Doom 4?"

"Hvad angår Rage, så er fremtiden for det stadig hemmeligt."

Doom 4 er på samme vis svøbet i hemmelighed. Dog har id udtalt sig at udviklingsholdet bag Rage nu arbejder på Doom 4.

I februar 2012 blev screenshots fra spillets tidligste udviklingsfase lækket til internettet på samme tidspunkt, hvor rygter om spillets undergang summede. Bethesda benægtede rygterne, men har siden da holdt kortene tæt ind til kroppen.

"Det er i udvikling", er det eneste Hines ville fortælle Eurogamer på E3.

Trods prangende grafik og en settings, de fleste udviklere kun drømmer om at kunne realisere, leverede Rage kun middelmådigt gameplay.

Og hvad med Prey 2, som Bethesda afslørede ikke ville udkomme i år, alt i mens at rygter verserede om at udvikleren Human Head ikke havde arbejdet på det siden Februar på grund af et kontraktopgør med ZeniMax?

"Det, vi har sagt er at spillet ikke udkommer i år, og at vi stadig forsøger at få det til at virke med Human Head" fortalte Hines Eurogamer. "Det har egentlig ikke ændret sig. Jeg har ikke nogen opdateringer til jer om det, udover at det ikke udkommer i år."

Har Bethesda skiftet udviklere?

"Jeg kan ikke fortælle jer andet på nuværende tidspunkt".

Hines svarede i øvrigt undvigende da det kom til Nintendo's Wii U der er sat til at udkomme i tide til at være med i julesalget i år.

"Interesseret? Muligvis. Vores mål har altid været at prøve at udgive de spil vi laver på så mange platforme som muligt, der kan køre dem. Vi har ikke lige for tiden nogen offentliggjorte titler på vej til Wii U. Det kan jeg ikke sige om der kommer længere ude i fremtiden."

Bethesda's offentliggjorte spil i udvikling inkluderer Doom 3: BFG Edition, Dishonored, The Elder Scrolls Online og Doom 4.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!