Som så mange andre spil der blev fremvist på E3 er Watch Dogs umanerlig voldeligt. På demoen ser vi uskyldige civile blive mejet ned, før Pierce uden nogen hæmninger henretter sit mål uden at vise den mindste nåde. Guay insisterer på at denne hæmningsløse vold er et nødvendigt middel for at gengive spillets sofistikerede voksne tone rigtigt. Han lover også, at blodsudgydelserne vil have virkelige og dramatiske konsekvenser.
"Vi har et ambitiøst mål med det. John (Morin, projektlederen) har et motto: Ikke så meget Michael Bay, mere Michael Mann, ikke så meget Transforms, mere Heat," siger han.
"Der er uskyldige ofre - der er tilfældige som bliver skudt, fordi du begyndte at skyde i midten af byen. Alle spillere reagerer anderledes på den slags. Vi vil ikke fortælle dig, om det er godt eller skidt. Det vi håber er, at hvis vi behandler volden realistisk, og de konsekvenser den har for byen og indbyggerne, så vil du sætte dine egne grænser. I det mindste må du leve med konsekvenserne af dine kugleskøre handlinger."
Hvad Ubisoft ikke viste var en tablet-app, som lægger et helt nyt lag oveni actionoplevelsen. App'en indeholder ikke bare sociale features og samler statistik, men understøtter også asymmetrisk real-time multiplayerspil, hvor én spiller udfører en mission på TV-skærmen, mens den anden enten hjælper eller hindrer ham/hende i udførelsen via et komplet 3D-renderet kort på tablet app'en.
"Kernen i den idé, er at opretholde den forestilling: at have den totale kontrol over byen i dine hænder," siger Guay.
"Masser af spil har allerede benyttet sig af en mobil tjeneste men kun som metode til at få fat i spilstatistik. Det er ikke nok for os.
"Vi vil give dig muligheden for at øge din kontrol med byen og udnytte den i dit spil, mens du sidder i bussen. Vi vil også give dig chancen for at gå ind i stuen og spille sammen med andre, som allerede spiller på TV-skærmen. Det er helt centralt for os.
"Og det er også en mulighed for at kommunikere med andre spillere. Den kommunikation vil få store konsekvenser for hvor god du er og hvordan du spiller spillet."
Studiets tilgang til emergent gameplay er næsten lige så ambitiøst. Guay forklarer, at udover Watch Dogs' hovedhistorie vil man når som helst også være i stand til at lave sine egne sidemissioner og interagere med byen på en ekstremt dynamisk måde.
Man kan scanne hver eneste omvandrende karakter i Chicagos gader, og de vil alle have deres helt egen historie, hvor ligegyldig den så end forekommer at være. Man kan så behandle den information helt efter behov og involvere sig i deres liv på forskellige måder.
"Det er ikke afgørende for os at definere alle missioner," siger Guay.
"Lad mig give et eksempel. Du slentrer rundt i byen og danner profiler af mennesker igennem overvågningssystemet. Pludselig ser du en fyr som er dømt for en frygtelig forbrydelse - massevoldtægtsforbryder eller sådan noget. Du ser ham gå ned i en gyde og følger efter. Du er bevæbnet, der er ingen grænser for hvad du kan - hvordan vil du forholde dig til al den viden? Det er spillerens valg, og de er nødt til at leve med konsekvenserne af deres handlinger."
