Det kan godt være det er gået ned ad bakke for George Lucas som filminstruktør i løbet af de sidste tredive år, men han danner stadig fortrop, når det kommer til special effects og production value. Indenfor deres respektive felter er produktionsstudier som Industrial Light & Magic, Lucasfilm og Skywalker Sound blandt de bedste, og nu har de forenet deres kræfter for at levere det bedste til Star Wars 1313 - det første voksenspil fra LucasArts.
"Star Wars 1313 handler om at være dusørjæger det farligste sted i galaksen," siger spilinstruktøren Dominic Robilliard. Coruscants level 1313, gravet dybt ned i planetens kerne, er en ren lastens hule. Selve dusørjægeren er lige nu blot en stand-in model for en endnu ikke afsløret hovedperson. I betragtning af at titlen refererer til CT-1313, som er et Boba Fett-alias (mange tak, Wikia!) er det ikke vanskeligt at kæde forbindelsen sammen med den grønne dusørjæger med grappling-hook.
Men lige nu må vi nøjes med en fyr der mest af alt ligner på manden. Han er i hvert fald også både skyde-, springe- og klatreekspert. En standard spilhelt virker som en forpasset chance for et Star Wars spil, men Robilliards plan er at lave et spil, der ikke er fantasipræget. Altså hvis man ikke tæller robotsoldater og stjernekrydsere med.
Star Wars 1313 - Gameplay E3 2012
"Kraften eksisterer ikke hernede, her er ingen jediriddere," forklarer han. "Vores grundlæggende spilmekanikker blander adræt dækningskamp med halsbrækkende platformspil. Igennem dem skal spilleren bedre kunne relatere til en mere jordbunden version af Star Wars."
Ved at tone ned for seriens magiske - eller rettere, midiklorianske, elementer, løber man risikoen for fremstå generisk. Cover shooting og semi-automatisk platformspil har mere end bare lighedstegn med Uncharted-serien, altimens sci-fi miljøet kunne være taget ud af Mass Effect.
Måske vil kampsystemet have lidt mere pondus i det færdige spil. Robilliard forklarer, at det vil blive meget udførligt: "Jeg tror at grunden til det er så forrygende en gameplay fantasi er på grund af al det fede udstyr…At spille med en konstant voksende samling af dødelige våben og dusørjæger-gadgets og eksperimentere med dem er virkelig spillets hjerte." Desværre var en strålepistol den eneste gadget vi så karakteren bruge, da han gjorde det af med en patrulje af soldater som var steget op i hans skib."

