New Super Mario Bros. 2, som blev annonceret til gårsdagens E3-pressekonference til Nintendo 3DS, får en co-op-del, så to spillere med hver sin 3DS kan spille sammen.
Co-op-delen fungerer igennem hele spillets hovedkampagne og byder dertil på en selvstændig gamemode, hvor I skal samle så mange mønter som muligt.
New Super Mario Bros. 2 lægger større fokus på Marios velkendte guldmønter, især i Gold Rush, hvor du og din ven skal samle så mange mønter igennem tre baner, når I kun har ét liv at rutte med. Highscores opnået i denne del bliver selvfølgelig sendt ud på StreetPass, så man kan sammenligne sig med alverden.
Spillet udkommer den 17. august i Europa, og det sker både med et fysisk eksemplar og i 3Ds eShop.
New Super Mario Bros. 2 3DS footage

