Til gengæld er der som modvægt så også en feature kaldet Complete Dribbling. I teorien fungerer det lidt som i FIFA Street control, hvor man kan vende spilleren direkte mod mål ved tryk på begge shoulder knapper, og man kan så ved hurtige bevægelser med venstre analog stick siksakke og udmanøvrere alt foran én. Det virker interessant og dødsensfarligt i straffesparksfeltet, men det afhænger meget af hvordan det justeres. Det var desværre for vanskeligt for mig at bedømme ud fra mine tests.
Der er også et par defensive småændringer. I FIFA 12 kunne man presse modstanderen i boldbesiddelse og nærmest prikke den fra ham uden rent faktisk at glide ned i en tackling, men nu er denne type pres stort set lavet om til blot at hive i modstanderens trøje. Det gør at han ikke kommer for langt væk, men gør man det i overdreven grad venter straffen. Det er ganske nemt at falde for fristelsen, og dommeren skal ikke provokeres meget, før han hiver kortet op ad lommen.
Andre ændringer inkluderer nye måder at organisere dødboldsituationer. Man kan bringe en forsvarer med frem og placere ham i modstanderens mur, og i forsvarsposition man kan også instruere en spiller til at forsøge at blokere fra det punkt hvor frisparket tages. Man kan stadig springe med muren, men man skal altid huske ikke at gøre det for tidligt, for at den ikke fyldes med huller. Angriberne er også i stand til iscenesætte medspillere, men det prøvede jeg ikke særlig meget. (Det gjorde mine modstandere til gengæld --jeg fik fem spillere smidt ud i mine kampe. Jeg må bare konstatere, at jeg kan li' at prøve grænser af og se hvad der sker).
For at forny sig endnu mere har EAs animationshold helt tydeligt også arbejdet hårdt med den mængde af kontekst-bestemte bevægelser en spiller laver i løbet af en kamp. Sådan noget står sjældent øverst på prioritetslisten, men det er virkelig tydeligt at se første gang man spiller FIFA 13 efter at have brugt månedsvis på forgængeren. Samtidig betyder det noget for gameplay'et. Der er ikke længere nogen garanti for, at man bliver flækket i to hver gang man forsøger at trække uden om en glidende forsvarsspiller - faktisk glider man indimellem helt automatisk uden om ham. Sådan noget skaber altid en "nøøøj"-effekt første gang man ser det.
Det første indtryk er altså at FIFA 13 er sjovere, og at Attacking Intelligence er den største forskel fra tidligere. Den er med til at reducere afstanden mellem angreb og midtbane, fordi spillere placerer sig selv rigtigt i forhold til anden- og trediebolde, og det er med til at reducere frustrationen over de langsommelige fremstød, mens det øger spændingen ved de lynhurtige kontrastøs. De øvrige ændringer er bestemt også til at mærke, men vi har brug for mere tid til at kunne vurdere deres virkelige konsekvenser.
Det siger selvfølgelig sig selv, at efter at have spillet FIFA 12 i lang tid, er alle ændringer meget velkomne. Det siger også en del, at når man går tilbage til FIFA 12 efter at have brugt eftermiddagen på efterfølgeren, finder man det i sammenligning langt fra lige så vanskeligt, som det var at gå tilbage til FIFA 11 for et år siden. Vi kan helt sikkert have store forhåbninger til FIFA 13. Men den samlede vurdering må lige vente, til vi har haft muligheden for både at spille lidt mere samt til at se, hvordan FIFA 13 ser ud overfor Konamis nye og opdaterede Pro Evolution Soccer.
