I Dawnguard kan du være Vampire Lord - hvis du da ellers har lyst til det. Efter nogle timer bliver man stillet over for et valg: Skal man være en Vampire Lord, eller er det bedre at slutte sig til den vampyr-jagtende Dawnguard? Skyrims forskellige guards vil informere dig om, at Dawnguard er i gang med at rekruttere. Det nye materiale er tilgængeligt tidligt i Skyrim, men det er først fra level 10 at der for alvor kommer kog i kedlerne.
Vi er allerede flere timer inde i Dawnguard-udvidelsen af vores E3 demo. Faktisk er vi en level 29 Vampire Lord. Vi er nede i et gravkammer sammen med en kvinde ved navn Serana. At dømme efter de røde øjne er hun muligvis også vampyr, ellers har hun bare alvorlige tømmermænd. Vi aktiverer en quest, og sammen kravler vi ad stentrin ned til et sted ved navn Soul Cairn. Det er et spøgelsesagtigt og æterisk sted, der er næsten helt i sort-hvid. Skeletter, spøgelser farverige sfærer glider omkring. Lyn slår ned rundt omkring os. Det viser sig, at Serana er et vigtigt led i jagten på en Elder Scroll - spillets main quest - og en vigtig del i at forhindre Tyranny of Sun profetien, som vil udrydde al vampyrliv. Så er det slut med at afsløre mere - ikke at vi nåede at spille meget længere alligevel.
Mere om The Elder Scrolls V: Skyrim
-
Anmeldelse: The Elder Scrolls V: Skyrim Anmeldelse
Sværd og trolddom.
-
Spiltest: The Elder Scrolls V: Skyrim
Enter the Dragon i Bethesdas regi.
-
Nyheder: Bethesda viser nyt gyserspil, The Evil Within, frem
OPDATERET: Videoen viste sig at være fra et nyt gyserspil, som Bethesda laver sammen med Resident Evils skaber
-
Film: The Elder Scrolls V: Skyrim - Kinect trailer
Mand taler højt og tydeligt til sin konsol.
-
Billeder: The Elder Scrolls: Skyrim - Dawnguard DLC screenshots
The Elder Scrolls 5: Skyrim - Dawnguard - Trailer
En Vampire Lord er lidt anderledes, end den vampyr vi kender fra det normale Skyrim. Man skifter form til en Vampire Lord, lidt ligesom med en Werewolf, og man kan vælge Revert Form for at skifte frem og tilbage når som helst. En Vampire Lord har to arme og et par benede vinger, som spirer frem fra dens knudrede og skæve ryg. Den ser djævelsk godt ud. Den er først og fremmest en magisk caster på samme måde som en Werewolf foretrækker melee. En Vampire Lord kan både svæve og gå. I svævende tilstand bruger den magiske kræfter til at angribe, og mens den er på jorden langer den ud med de klobefængte arme. Med et klik på venstre styrepind skifter man mellem tilstande. Ved at holde venstre bumper nede basker den med vingerne og flyvesprinter - en effekt man kan holde kørende i relativt lang tid. En Vampire Lord kan også komme over vand i kraft af dens svæveegenskaber.
En Vampire Lords medfødte egenskaber er Bats, Vampire Sight og Raise Dead. Med Bats kan du teleportere dig selv korte afstande og dukke frem igen i en sværm af flagermus. Vampire Sight gør dig i stand til at se ting normale øjne ikke kan, og Raise Dead taler ligesom for sig selv. Med højre hånd kan den benytte sig af Drain Life, og denne funktion (sammen med Bite men den har vi ikke regnet ud hvordan bruges) dræber fjender. Med disse funktioner bygger man på sit Vampire Lord perk tree.
På den højre side af træet har man Power of the Grave, som giver bonusser til health, magicka og stamina, og Vampire Grip - en helt forrygende funktion hvormed man kan rive fjender ind til sig, suge livet ud af dem og kaste dem bort som var de en våd klud. Længere nede er der Summon Gargoyle, rimelig selvforklarende, og så er der Corpse Curse som paralyserer fjender.

