Sony chef udtaler sig om E3, PS3 og PS Vita

"Vi vil gerne tilbage til vores rødder, tilbage til 90'ernes fokus på underholdning."

1

Jack Tretton, chefen for Sony Computer Entertainment America (Foto: Gametrailers).

I nat omkring klokken 01.00 dansk tid havde Spike TV Jack Tretton, chefen for Sony Computer Entertainment America inde I studiet for at snakke om E3 og industrien.

"E3 er jo virkelig vores industris udgave af SuperBowl" udtalte Tretton.

Til spørgsmålet om, hvorfor der udkommer så meget nyt så sent i konsolgenerationen, udtalte Tretton sig: "Det her er vores yndlingsdel af enhver konsolgeneration - konsollen bliver udnyttet til sit fulde potentiale, og udviklerne har mange muligheder."

Da samtalen gik over til den ellers så forsømte PS Vita ved Sonys presseshow, udtalte Tretton sig poisitivt om den håndholdte:

"Den største udfordring for os er at vi kun har halvanden time på E3 til at fortælle om det hele. Der er allerede 40 titler til Vita'en, og der er over 60 på vej. Så Sony er dedikeret til at gøre den til en højkvalitets håndholdt konsol.

Taget i betragtning af at konsollen kun er 4 måneder gammel, er vi meget tilfredse med hvordan den klarer sig, så vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer."

Spike TV spurgte Tretton om, hvor på markedet Sony vil placere sig fremefter - hos casuals eller hardcore gamers?

"Vi vil gerne tilbage til vores rødder, tilbage til 90'ernes fokus på underholdning. Gaming er i vores DNA, og i bund og grund er Playstation en gamer-konsol. Vi prøver at have et overflødighedshorn af spil, både i form af faste serier, men også med nye ting."

Om den nye konsolgeneration udtalte Jack Tretton sig at Sony føler sig sikre. Det er ifølge Tretton ikke vigtigt hverken at være de første eller billigste i en ny konsolgeneration, men om at være dem med den bedste maskine.

"Spillerne har flere muligheder end nogensinde før. Det er godt for dem, og det er godt for industrien. Vores filosofi er, at hvis kunden er glad, så er vi glade."

Fans af PS3 vil være interesseret i at vide om Tretton kunne svare på om Rockstar's PS3-eksklusive titel Agent vil måske ikke være så glade for Tretton's svar - "Det må i spørge Rockstar om. Det øjeblik jeg begynder at arbejde for dem, kan jeg svare på det spørgsmål" svarede han med et glimt i øjet.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!