E3 2012: Dem, der brændte os af

Visse højtprofilerede spil var slet ikke til stede til E3. Hvilke, og bør vi være bekymrede?

E3 er synonym med hype, og mens vi hyggede os en del med Beyond, Watch Dogs og Need for Speed: Most Wanted, var det let at glemme, at visse projekter let kan ryge på pause, blive aflyst eller helt tiet ihjel i tiden efter E3-messen. I løbet af den seneste uge er der blevet udsendt 478 videoer af forskellige spil, og midt mellem de store titler er der en række navne, som helt tydeligt mangler.

For hvor er Half-Life 3? Hvor er The Last Guardian? For blot at nævne et par eksempler.

Men hvilke er de mest savnede? Hvilke udeblevne titler ville vi gerne have hørt mere til, og hvilke nærmer sig en status som 'vapourware'; betegnelsen for titler, som er så forsinkede og så stille, at vi sandsynligvis aldrig får dem at se.

The Last Guardian (Sony Japan)

Helt seriøst, hvor mange år skal man lave dynamic lighting på en kat, før den er klar?

En af mest mærkværdige mangler, især blandt PS3-ejerne, er The Last Guardians udeblivelse fra dette års E3-messe. Spillet er det seneste projekt fra japanske Team Ico, der igennem tiderne har bragt os ICO og Shadow of the Colossus. Projektet har været undervejs i seks år, og faktisk var det så langt fremme, at Sony viste bidder frem til Eurogamer.net tilbage i februar 2011. Siden har total stilhed, især overskygget af Fumito Uedas afsked med Team Ico efterladt os i tvivl om hvorvidt spillet nogensinde kommer på hylderne. Det var i alt fald ikke til stede til E3-messen. Alt dette er en skam, for spillet ser fantastisk ud. Konceptet, hvor en lille dreng bliver ven med en stor, flyvende ørn med katteagtigt præg indbyder til mystik og gådeløsning. Hvem har ikke lyst til at prøve det, når vi kender til ICOs og Shadow of the Colossus' storslåede idéer?

Ryse (Crytek Budapest)

Et projekt, der måske er gledet ud af bevidstheden siden E3 2010, er Ryse fra Cryteks hold i Budapest. Spillet blev oprindeligt vist frem til Microsofts pressekonference for to år siden, hvor det var eksklusivt til Xbox 360, havde Kinect-understøttelse og foregik i antikkens Romerrige med temmelig vild action. Først hed det Codename Kingdoms, så fik det navnet Ryse, og nu ved ingen udenfor Crytek, hvad der foregår. Der har været rygter om afskedigelser hos netop Crytek Budapest, men om det har fået indflydelse på udviklingen, ved vi i sagens natur ikke. Ej heller, hvornår vi får nyt at se fra Ryse.

Agent (Rockstar North)

1

Rockstar Norths agentspil, der skulle foregå under 70'ernes koldkrigsstemning, blev vist frem med stor pomp og pragt til Sonys E3-pressekonference i 2009. Som et eksklusivt PS3-spil fra skaberne af Grand Theft Auto ville det tage en afstikker fra GTA og lave en ny Rockstar-oplevelse i stil med L.A. Noire, men siden har vi intet hørt om Sam og Dan Housers projekter. Det lød som en spændende idé, men fraset en insiderbekræftelse til GamesCom 2010 om, at spillet stadig eksisterer, var der ikke nyt i denne omgang. Mon det skal over til PS4 i stedet for PS3?

Rainbow 6 Patriots (Ubisoft Montreal)

Det næste Rainbow 6 med undertitlen Patriots er ikke helt så vapourpræget som de øvrige på listen, men er stadig savnet. Det blev vist frem tilbage i november 2011 med en blanding af klassisk Rainbow Six-action og interaktive dramasekvenser meget ala Quantic Dream, men siden har det været stille om projektet, som Ubisoft Montreal tager sig af. Canadierne har sikkert vældigt travlt med spillet, men at det ligefrem kan udeblive totalt fra en E3-messe, hvor Ubisoft har deres egen messe, gør det svært at være sikker på en 2013-fremvisning. Ellers er årsagen, at Sam Fisher skal trække de største overskrifter i denne omgang.

Thief 4 (Eidos Montreal)

2

Er, Thiaf? Might want to start by stealing another book on l33tsp34k.

De er færdige med Deus Ex: Human Revolution, og så burde det være på tide, at Eidos Montreal tager hul på det længe ventede Thief 4. Vi ved, at det fjerde spil er under udvikling og officielt på vej, men knap et år efter den første fremvisning kom der ikke nye detaljer på E3-messen. Det har stadig sin fine "Thi4f"-titel, som fungerer så fint på logoer, men derudover ved vi intet om koncept, grafik og platforme. Er det ironisk, at tyve skal holde sig skjult på denne måde?

Final Fantasy Versus 13 (Square Enix)

Her er der tale om et noget bizart fænomen i forhold til de andre titler. Det er et af de få tilfælde, hvor en udvikler først annoncerer et spil, så annoncerer et andet, færdiggør det andet og fuldstændig holder op med at snakke om det første. Forvirret? Det er vi også. Final Fantasy Versus 13 blev oprindeligt annonceret som et action-RPG af Square-Enix' Tetsura Nomura, som ville blande Final Fantasy 13 ind i et nyt parallelunivers med samme figurer og en anden fortælling. Alt sammen fint, men i mellemtiden er det lykkedes den japanske udvikler at udgive Final Fantasy 13-2, mens vi intet har hørt om Versus.

Prey 2 (Human Head Studios)

Fortsættelsen til det temmelig myteprægede Prey, der udkom efter et halvt århundrede i intetheden, virker som en træg Duke Nukem Forever-agtig sag, der måske aldrig udkommer. Prey 2 blev vist frem sidste år til et presseevent i Utah som et open-world spil med intergalaktisk dusørjagt i et mix af FPS, RPG og parkour. Nu er der gået et år, og fraset en trist kommentar fra Bethesda, der i fuld offentlighed har kritiseret udviklingsholdet Human Head Studios med en bemærkning om, at spillet 'ikke opfylder kvalitetsstandarderne', er der ikke kommet noget ud af det. Det er endda blevet sandsynliggjort, at Human Head Studios holder pause med udvikling pga. juridiske stridigheder med Bethesda. Alt sammen deprimerende meldinger for Prey 2.

Brothers in Arms: Furious 4 (Gearbox Software)

Please let it be real!

Gearbox Software gaber over en hel del med både Borderlands 2 og Aliens: Colonial Marines, men bag udviklerens tykke mure er der også gang i et helt tredje projekt, der skruer Brothers in Arms-projektet i en temmelig anderledes retning end vanligt. Hvor det før har været en seriøs simulation af Anden Verdenskrig med tung taktik, er der nu gået Inglorious Basterds, Bulletstorm og Quake Arena i 40'ernes krigshærgede Europa. Vi har et hold elitesoldater, der kaster med økser, skyder med bazookaer og bærer visse stereotyper om irernes alkoholforbrug. Sammenkogt med en Borderlands-agtig grafisk tilgang virker det hele som en fantasi om, hvordan Alphabeat ville skrive en sang om D-Dag. Spillet var eklatant fraværende til E3, og vi ved ikke, om det er fokus på de øvrige titler, der holder Gearbox i baggrunden med dette, eller om de har udbedt sig lidt betænkningstid.

Half-Life 3 (Valve Software)

Ja. Det var vel den, du først tænkte på?

Hvad savnede du mest til E3?

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!