Sony offentliggører liste med gratisspil

PlayStation Plus-medlemmer kan se frem til ekstra valuta for pengene.

Fra og med i morgen, onsdag d. 6. juni, vil alle PlayStation Plus-ejere kvit og frit kunne downloade og spille nedenstående titler, det bekræfter Sony Computer Entertainment Europe her til eftermiddag.

* Warhammer 40,000: Space Marine.

* Chime Super Deluxe.

* Darksiders.

* Renegade Ops.

* Outland.

* Oddworld: Stranger's Wrath HD.

* inFamous 2.

* Motorstorm Apocalypse.

* LittleBigPlanet 2.

* Virtua Fighter 5: Final Showdown.

I næste måned vil fire af disse titler blive skiftet ud, og nye roteret ind. På ethvert givet tidspunkt, dog, vil der være 10 titler til rådighed for alle PlayStation Plus-medlemmer. Vi europæere kan dog med rette føle os snydt, da amerikanerne lægger ud med hele 12 spil til rådighed. Sony forsikrer dog, at denne forskel vil udjævnes med tiden.

Derudover lancerer Sony ent nyt initiativ kaldet PlayStation Plus Presents, der som en anden julegave med jævne mellemrum vil forære et indie-spil væk til de betalende kunder.

"Vi leder i øjeblikket efter de største indie-talenter, og håber at kunne bringe dem ind i PlayStation-familien. Kun de bedste spil vil blive udvalgt til PlayStation Plus Presents," lyder det.

Som PlayStation Plus-kunde vil man have adgang til alle de gratis spil, så længe man holder sin betaling gående. Der er altså ikke tale om, at man kan melde sig til, downloade spillene, og derefter beholde dem til evig tid, understreger Sony. Med andre ord, der er tale om en abonnementstjeneste i klassisk forstand.

PlayStation Plus - E3 2012 trailer

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!