Sleeping Dogs Preview: United Fronts open world spil er ikke hvad man forventer

Friturestegt knosuppe med sur sød sovs.

1

Af banen, John Woo!

Store forventninger kan være farlige. Det måtte Dead Island sande på den dyre måde. Efter at have produceret en trailer der skabte hysteriske forventninger, var resultatet et spil der overhovedet ikke syntes at stamme fra samme trailer.

United Front Games vil ikke begå den fejl. Her har man sørget for, at den Hong Kong New Wave cinema-action som stilles til udsigt i traileren rent faktisk også efterleves i spillet. Det medfører: Alskens benbrækkeri med kung-fu-moves, slow-motion pistolføring, vilde biljagter, halsbrækkende stunts og meget mere.

Sleeping Dogs bakser dog også med andre forventninger, som ikke nødvendigvis giver anledning til optimisme. Den originale publisher, Activision, lancerede oprindeligt spillet som True Crime: Hong Kong og udsatte det først fra 2010 til 2011, for til sidst at trække stikket helt fra produktionen. "For at sige det ligeud: I en industri hvor kun den de bedste spil i hver kategori blomstrer, ville det ganske simpelt bare ikke blive godt nok" sagde Activision CEO, Eric Hirscberg.

Ikke godt "nok" er det vigtige her. Og det er en analyse som først og fremmest reflekterer den virkelige verden i spilindustrien fremfor selve spillets styrker. Dette pointeres af Sleeping Dogs producer, Jeff O'Connell: "Activisions udtalelse betyder ikke, at spillet ikke er sjovt, eller at det ikke byder på noget nyt og originalt. Det er bare ikke GTA."

Sleeping Dogs - Undercover in Hong Kong dev diary

"Det handlede udelukkende om strategi, " siger executive producer Stephen Van Der Mescht. "Da vi teamede op med Activision gav vi dem en langtidsplan. Vi kunne ikke gøre det færdigt i første iteration. Vi var ærlige og sagde hør her, vi konstruerer en ny teknologi, og vi tror vi kan nå det her niveau i første omgang, i anden kan vi nå dette niveau, og i tredje kan vi gå efter det ultimative. Vores strategi var helt tydelig."

"Men efterhånden drev vi længere og længere fra hinanden. Der var masser af folk i Activision som ville fortsætte, men de har en strategi bygget til at være nummer ét i hver eneste genre. Hvis der findes nogen der kan det i første forsøg, vil jeg gerne se dem!"

Kold forretning eller ej, så har den efterfølgende mangel på finansiering taget hårdt på studiet. "Den er svær at sluge," sukker Van Der Mescht - én blandt mange industriveteraner i United Front. "Grunden er ligegyldig. Når man ser noget man har lagt liv og sjæl i gennem tre år blive fjernet, er det bare forfærdeligt. Vi gik fra 180 ansatte til 60 på to uger. Den del af det er skrækkelig. Men vi troede stadig på det, og det var der heldigvis også andre der gjorde."

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!