Ved Ubisofts pressekonference ved E3 i nat fremviste de noget af det første gameplay fra deres kommende titel, Rayman Legends til Wii U.
Ubisoft kunne afsløre at man i deres Wii U udgave af Rayman kan spille op til fem spillere sammen.
Desuden kan spilleren der styrer den Wii U eksklusive touchpad controller hjælpe ved f.eks. at vende og dreje touch screen controlleren for at styre diverse elementer på skærmen.
Desuden er der Guitar Hero / Rock Band elementer i nogen sekvenser af spillet, hvor den spiller der styrer touch screen controlleren skal "tromme" på skærmen i takt med musikken for at hjælpe de andre spillere på vej igennem spillet.
Ud over Rayman kunne man se glimt af andre spil med brug af touch screen controlleren, såsom Just Dance og Rabbids (også fra Rayman universet).

