Nintendo leverede en anonym pressekonference, der trods udmærket indhold havde svært ved at begejstre publikum.
Oven på Microsofts miserable figur og Sonys middelmådige præstation var vejen banet for vaskeægte bøllebank, da Nintendo tidligere på aftenen indtog Nokia Theatre i Los Angeles, USA, for at levere dette års E3-pressekonference. Med i bagagen havde de deres nye hjemmekonsol, WiiU, en videomaskine henvendt først og fremmest det traditionelle spilpublikum, men med den massive skare af eksisterende Wii-ejere som potentielle aftagere også. Omend at levere en solid performance, fremstod de japanske spilmagere ganske anonyme og usikre på, hvor de er på vej hen.
Damage Control
Nintendo var ellers på en klar mission. At udbedre skaderne oven på sidste års E3-messe, hvor de fejlede noget så eftertrykkeligt i at videreformidle konsollens potentiale - controllerens iboende skærm og de nye gameplay-muligheder affødt heraf. Da havde kommunikationen været så ringe, at folk var grundlæggende i tvivl om, hvorvidt den nye konsol var controlleren ene og alene, hvilket som bekendt ikke er tilfældet.
Netop derfor gik Nintendo allerede ud i mandags og skitserede rammerne for den nye konsol. Dette for at undgå flere kommunikationskiks ved konferencen tidligere i aften. I stedet var denne reserveret til live-gameplay-demoer af de titler, der skal sælge konsollen, når den lanceres senere på året.
Det længe ventede Pikmin 3 gjorde fin figur på Nintendos E3-pressekonference. WiiU-eksklusivt.
Det startede i et vanligt uhøjtideligt tempo, som Nintendos legendariske spildesigner Shigeru Miyamoto indtog scenen for at introducere det længe ventede Pikmin 3. Nintendos real-time-strategispil er tilbage efter mange års fravær og så ud til at være i fin form. Det blev bl.a. demonstreret, hvordan den nye tavlecontroller kan anvendes som interaktivt kort og hvordan dette afføder et dybere strategisk gameplay. Solid demo, der også cementerede, at WiiU'en ikke halter bagefter grafisk, omend den heller ikke synes at sende de nuværende HD-konsoller til tælling.
Derefter fulgte et væld af tredjepartsfremvisninger, heriblandt rocksteadys Batman Arkham City, der udkommer i en eksklusiv Wii-version. Igen lå fokus på, hvordan tavlecontrolleren fostrer ny spilmekanik, heriblandt udstyrshåndtering, sigtemekanismer og mere responsiv interaktion med spiluniverset. Når alt kommer til alt er en af konsollens store styrker, at spiludviklerne kan flytte klodsede grænseflader fra den store tv-skærm og til tavlecontrollerens. Alene dét er et stort fremskridt for moderne spildesign og åbner døren for endnu større indlevelse.
Asymmetrisk gameplay
Tavlecontrolleren har dog andre formål end at forstærke single-player-oplevelser. Nintendo forestiller sig et væld af ny multiplayer-funktionalitet, der stiller spillerne i ulige relationer. Dette kalder Nintendo for asymmetrisk gameplay, der lader til at være spilbranchens nye messias. Essentielt set er der tale om den gode gamle dungeon master-mentalitet, hvor en spiller, takket være tavlecontrollerens skærm har større indsigt i spiluniverset end de andre spillere, der er udstyret med almindelige Wii-controllere.
Som eksempel demonstrerede Nintendo et nyt familiespil kaldet Nintendoland, der skal være for WiiU, hvad Wii Sports var for Wii. 12 små mini-spil er samlet i denne udgivelse, og alle beskæftiger de sig med assymetrisk gameplay. Det blev bl.a. demonstreret, hvordan fire spillere (spøgelsesjægere) skulle arbejde sammen om at fange en femte (spøgelset) i et hjemsøgt hus. De fire spillere kunne ved hjælp af vibration fra Wii-controlleren vide, hvornår spøgelset var nær, og signalere dette ved at blinke med deres lommelygter. Kun når de fire spillere sammen kunne fornemme spøgelset, ville det blive fanget. Spøgelset, derimod, takket være tavlecontrollerens skærm, havde fuld vision på spillepladen, og over hvor de andre spillere befandt sig, og skulle således forsøge at gemme sig indtil tiden løb ud.
