Eurogamer.dk

StarHawk Anmeldelse

Stjernekrigen vender tilbage.

1

Fjenderne lander i pods, der brager mod jorden, så det er bare med at komme væk og være beredt på at tømme noget bly i deres fæle ansigter.

Stjernekrig. Lige siden det sidste Star Wars Battlefront har vi hungret efter et solidt multiplayer brag i en fjern galakse for længe siden, og selvom LucasArts forbliver påfaldende tavs, hvad Battlefront franchisen angår, så får vi nu en ny kamp i stjernerne, om end i en helt anden galakse og uden Ewoks og Jedis. Starhawk er navnet, og slaget er begyndt.

Starhawk er den spirituelle efterfølger til Warhawk, der blev lanceret i PlayStation 3'ens spæde år, som Sonys bud på en hæsblæsende multiplayer oplevelse for de action og strategi-glade. Warhawk var en habil succes, og hvis der er retfærdighed til i denne galakse, så fortjener Starhawk en lige så - hvis ikke større - succes blandt alverdens gamere. Tredjepersons multiplayeraction har sjældent været sjovere og mere udfordrende end i Starhawks svimlende stjernekrig.

Starhawk - 15 min gameplay

Spillet er ikke kun ren multiplayer, det byder på en singleplayer kampagne, der dog mest af alt skal ses som en lang træningssimulator til multiplayer løjerne. Men ikke desto mindre en vigtig træning, da Starhawk har mange esser i ærmet og ikke sådan lige er til at lure af ved første kig mod stjernerne. Gameplayet er et solidt miks af shooter, mech- og flystyring og RTS orkestrering. Hver enkelt gameplay-element er for så vidt ikke videre originalt, men sat sammen får du en samlet spiloplevelse, der er ret unik for multiplayergenren til konsoller.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...