Microsoft har købt det uafhængige danske spilfirma Press Play, det erfarer det amerikanske tv-selskab Spike TV. Det var under opvarmingen til den netop iganskudte E3-messe i Los Angeles, at Microsoft kunne viderebringe nyheden.
Salget kommer ikke som den store overraskelse set i lyset af, at Press Play og Microsoft har ført et meget tæt samarbejde det seneste års tid, først med det Windows Phone-eksklusive Tentacles og senere på en unavngiven, Windows-eksklusiv tank-simulator.
På Press Plays hjemmeside lyder det her til aften, at man ser frem til et endnu tættere samarbejde med Microsoft, og at man har tiltro til, at den kreative frihed kan bevares trods ny status som andenpartsudvikler.
Press Play blev stiftet tilbage i 2006 og er bedst kendt for multiplatformudgivelsen Max & The Magic Marker. Hvor meget Microsoft har måtte slippe for den danske udvikler, samt hvad fremtiden bringer, melder historien intet om.
Kilder: SpikeTV, Press Play

