Den britiske udgave af spilbutikken Coolshop skriver, at Battlefield 3: Premium vil koste 325 kr. (direkte oversat fra britiske pund til danske kroner), når produktet udkommer den 29. juni.
Du kan se detaljerne ved at klikke dig ind på Coolshops profil for Battlefield 3: Premium.
Ifølge beskrivelsen giver pakken dig én digital kode, som giver tidlig adgang til DLC-pakkerne Back to Karkand (dog allerede udkommet), Close Quarters (juni), Armoured Kill (september) og End Game (december).
Electronic Arts har ikke selv beskrevet Battlefield 3: Premium i officielle detaljer, og det ventes først at finde sted, når E3 2012 løber af stablen fra den 5. juni. Vi ved dog fra tidligere, at EA's mål er tidlig adgang til DLC og andre 'premium fordele'.
Blandt disse ekstra fordele er flere våben, køretøjer, ekstra game-modes og assignments til Battlefield 3.
Battlefield 3: Close Quarters footage

