Sony vil have flere reklamer i spil

Din oplevelse kan afbrydes af reklamer.

Sony har søgt om patent på en ny teknologi, der vil gøre det muligt at afbryde spilsessioner med reklamer.

Ansøgningen er lagt frem på de amerikanske patentmyndigheders hjemmeside, hvor det fremgår, at man helt tilbage i juli 2011 indsendte en formel ansøgning om at få patenteret teknologien. Helt nøjagtigt har systemet fået navnet 'Advertisement Scheme for use with interactive content'.

I praksis vil systemet fungere således, at alt interaktivt indhold midlertidigt sættes på pause, afbrudt af en reklameforevisning, der efterfølgende sender dig tilbage til spillet. Afbrydelsen kan ske i mange forskellige tempi, f.eks. at du varsles om en kommende reklame og oplever spillet gå mere og mere i slow-motion, før reklamen dukker frem.

Andre gange afbrydes du spontant af reklamen, der hurtigt sender dig tilbage til spillet efter forevisningen.

Du kan se en række billeder af den planlagte teknologi her:

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!