Diablo 3 sikkerhed mere solid med authenticator, pointerer Blizzard

Hent gratis app til iPhone og Android.

1

En hacket konto er et helt andet slags Helvede...

Blizzard kommer nu stærkt igen med direkte råd og vejledning til dem, der enten har fået hacket deres Battle.net / Diablo 3 konto eller som er bange for, at det vil kunne ske i fremtiden.

Udvikleren og udgiveren af Diablo 3 og World of Warcraft dementerer, at Battle.net skal have været blevet hacket overordnet set, som vi ellers rapporterede om igår.

I stedet synes forklaringen nu at være, at der er tale om enkeltstående tilfælde, og Blizzard anbefaler nu alle at anskaffe sig et authenticator værktøj som ekstra sikkerhedslag på login-delen. Det på trods af, at visse spillere, som har fået deres Diablo 3 hacket og bestjålet, rent faktisk allerede kørte med authenticator.

Men anyway...

En authenticator er en talgenerator, som med et interval på plus minus et minuts tid genererer en tilfældig kode, du skal taste ind i forbindelse med normalt login med brugernavn og password. Det er pivnemt.

Battle.net Mobile Authenticator kan købes enten som en fysisk nøglering á la den som Nem ID har sendt ud til millioner af danskere allerede. Den koster omkring 75 kroner + fragt.

Men smartere endnu kan Authenticator fås digitalt via en app ved samme navn til iPhone og Android, og så er den digitale version gratis. Man har vel altid sin telefon tændt (lige indtil man starter med at spille, måske).

Vi anbefaler, du får det gjort hurtigst muligt. Ellers risikerer du, at en eller anden hardcore grinder fra et sted på tværs af Kloden misbruger dit digitale alter ego på nederdrægtig vis og sælger dit tøj. Dit rigtige tøj.

Har du i øvrigt læst vores anmeldelse af Diablo III?

NYHED! Modtag Eurogamer.dk Daily og få dagens topnyt via email!

Få en daglig opsummering af dagens vigtigste indhold direkte til din email. Sendes ud hver eftermiddag kl. 17.00 - Du kan også få ugens opsamling hver fredag.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!