Hverken Nintendo 3DS eller Playstation Vita har samme gennemslagskraft i England som sine forgængere.
Det viser opgørelser fra engelske GFK Chart-Track over konsollernes første uger og måneder på markedet. Opgørelsen er publiceret på PocketGamer.biz
3DS har eksempelvis taget 61 uger om at runde 950.000 solgte eksemplarer. Nintendo forventer at runde millionmærket om en måned, og i så fald vil det have taget 3DS tre gange så lang tid om at nå denne milepæl som den oprindelige DS.
Chart-Track forklarer forskellen med prisen, som trods alt er noget højere for 3DS end den var for DS - endda justeret for inflation.
Playstation Vita har rundet 100.000 solgte enheder efter 10 uger på markedet, hvilket er en trediedel af hvad PSP kunne kapere på 10 uger.
NYHED! Modtag Eurogamer.dk Daily og få dagens topnyt via email!
Få en daglig opsummering af dagens vigtigste indhold direkte til din email. Sendes ud hver eftermiddag kl. 17.00 - Du kan også få ugens opsamling hver fredag.

