Hitman: Sniper Challenge afsløret

IO forærer ny Hitman-spinoff væk, hvis du forudbestiller Absolution.

En reklame i det kommende eksemplar af Game Informer afslører nu, at IO har skabt en lille spinoff-titiel, der skal følge storebror Hitman: Absolution, når det rammer butikkerne senere i år.

1

Hitman: Sniper Challenge, er titlen på det nye minispil, som man ifølge reklamen får med i købet, hvis man forudbestiller Absolution gennem GameStop-kæden.

Ifølge reklamen indeholder spinoff-titlen "Genspillelige snigskytte-missioner" og "fede præmiepakker til de bedste snigskytter", hvilket mere end antyder eksistensen af en form for rangliste.

IO's Community Manager, Nick Price, fortæller selv på spillets forum, at de er klar til at fortælle mere om den nye titel d. 10 Maj, så vi vender tilbage med flere detaljer, så snart vi får dem.

(kilde: neogaf)

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!