The Elder Scrolls Online offentliggjort

Oplev Tamriel 1000 år før begivenhederne i Skyrim. Designer fra DAoC med i front.

Den seneste tids løse rygter om et MMO bygget over The Elders Scrolls spillene har nu krystalliseret sig med en officiel offenliggørelse fra Zenimax Online Studios:

The Elder Scrolls Online findes og er i produktion. Spillets design føres an af selveste Matt Firor, som de seneste ti år har været frontløber indenfor udviklingen af onlinespil, mest nævneværdigt det banebrydende Dark Age of Camelot.

Det strider ellers imod, hvad Todd Howard, der er tovholder på The Elders Scrolls som overordnet brand, mente om et MMO bygget over serien, da han i september sagde, at han var "klar over, at mange mennesker gerne så et Elder Scrolls MMO, men jeg tror, ​​det ville ødelægge spillet."

Spillerne vælger side mellem tre fraktioner. Der vil foruden PvE også være fokus på PvP. The Elder Scrolls Online finder sted tusind år før begivenhederne i Skyrim, og vil fokusere på den undertrykkende Daedriske prins Molag Bals forsøg på at erobre Tamriel. Molag Bal siges i Elder Scrolls' mytologi også at være ansvarlig for udbredelsen af vampyri... Og så går han også under kældenavnet The King of Rape. Molag Bal har figureret i forskellige former op gennem seriens første tre spil, Morrowind, Daggerfall og Oblivion. Hans mace fås også i Skyrim. Hyggelig fyr, ellers.

"Det er utroligt glædeligt for os at afsløre spillet. Vi har arbejdet hårdt, og vi har forpligtet os til at skabe det bedste MMO nogensinde - det fortjener The Elder Scrolls brandet." - udtaler Matt Firor i det seneste nummer af det amerikanske printmagasin Game Informer, som er det første medie ude med et preview.

Se frem til Eurogamers preview af spillet inden længe, samt de første billeder og decideret info.

Zenimax informerer i øvrigt i dagens pressemeddelelse, at datterselskabet Bethesda og deres seneste RPG i serien, The Elder Scrolls V: Skyrim, er det hurtigst sælgende spil i digitalplatformen Steams historie.

Spillet vandt da også adskillige priser, blandt andet vores egen præmiering for Årets RPG 2011.

Hvad forventer du dig af et MMO i The Elder Scrolls Universet? Eller er tanken i det hele taget blasfemi? Skal Zenimax holde sig fra WOW? Kopiere fra andre?

Kommentarfeltet er dit!

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!