Når man tager i betragtning, at Pokemon er verdens næstbedst sælgende spilfranchise (kun overgået af Super Mario), kan det godt undre lidt, at Nintendo konsekvent fastholder at de "rigtige" udgivelser i serien kun kommer på bærbare konsoller, mens de stationære bliver spist af med titler i den ret lette ende af skalaen. Og Poképark 2: Wonders Beyond er ingen undtagelse.
Man starter ud med at styre Pikachu, men ellers er det hovedsageligt Pokemon fra den femte generation, dem man finder i Black og White, som optræder i spillet. Efter en lille dramatisk introduktion, hvor de to legendariske drage Pokemon, Reshiram og Zekrom, diskuterer en mørk trussel, befinder man sig i den lyse og glade Pokepark, hvor der bestemt ikke ser ud til at være fare på færde.
Pikachu kan løbe omkring og blive venner med de andre Pokemon. Det foregår oftest ved at man løber om kap med dem, og vinder, eller ved at slå dem i kamp. Kamp er måske så meget sagt, for selvom det klassiske system, hvor alle Pokemon tilhører én eller flere elementer, og derfor har svagheder og styrker, går igen, så er det meget simplificeret. Det er ikke turbaseret, man slås i reel tid, og der er sådan set kun to valgmuligheder: brug det specielle angreb, som f.eks er noget med strøm i Pikachus tilfælde, eller bare løb ind i modstanderen. Så længe man lige forstår at undgå modstanderens angreb, er det sidste faktisk det nemmeste.
Det viser sig dog hurtigt, at der er noget på færde, og i den mystiske Wish Park går Pokemon omkring med snurrende øjne og snakker om kager. Pikachu må opklare sagen, og til det får man hjælp af de tre start Pokemon fra Black og White: Oshawott, Tepig og Snivy. De er ikke alle tilgængelige fra begyndelsen, men løbende som man møder dem, kan man spille som hvilken af de fire man har lyst til. De har nogle forskellige egenskaber, så Oshawott kan svømme, Snivy kan hoppe højt og Tepig kan ødelægge sten, der ligger i vejen. Der er steder i spillets forskellige områder, som kun kan nåes, hvis man skifter Pokemon.
Pokepark 2 PokéPark 2: Wonder's Beyond
For at løse mysteriet bliver man udsat for små minispil, hvor nogen er meget typiske for Wii, som man f.eks skal skyde noget på skærmen, mens andre er små platformsbaner, som man ser fra siden, hvor man så skal udnytte de fire Pokemons forskellige evner for at komme igennem på tid.
Og så er der faktisk ikke mere i det end dét. Efter at have spillet dem i historien, låser man op for nogle minispil, som så også kan spilles i multiplayer. Men der er kun fire forskellige at vælge i mellem, så det bliver hurtigt trættende.
Det er åbentlyst et børnevenligt spil, farverne er lyse, tonen er let og musikken er glad. Både grafik og lyd er faktisk ganske vellykkede og især er det sjovt, at opleve hvordan alle Pokemon bruger deres eget navn som kampråb, og i det hele taget hvis de skal "sige" noget.
Men fra et dansk synspunkt, så er der også utrolig meget tekst til et børnespil. Engelsk tekst. Og selvom historien som sådan ikke er voldsomt vigtig, så forestiller jeg mig alligevel, at det må være irriterende, at være lukket ude af så meget af spillet. For det virker faktisk som om, at spillet sætter en ære i, at bryde ind så ofte som muligt med dialoger og mellemsekvenser. Hvis man går direkte efter den næste opgave hele tiden, føles det næsten som om, at man bliver afbrydt hvert 30. sekund.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan et spil som Viva Pinata fra Rare er dét spil som Pokepark burde have været. Selvom man laver et børnespil, kan der jo godt være en dybde i alligevel, som alle der har spillet de primære Pokemon spil kan skrive under på. Og netop når man har med så rig en verden at gøre, er det en skam at mulighederne på ingen måde bliver udnyttet.
5 / 10
