GeForce GTX 690 dato, specs og billeder

Nvidias nye grafikkort koster det samme som en iPad 3 eller en knallert.

Nvidia har nu løftet sløret for sit helt nye ultra high-end pc-grafikkort, GeForce GTX 690.

Det koster i vejledende amerikansk pris den kinesisk djævlagtige pris af 999 dollars og lanceres i USA den 3. maj.

Nogen officiel dansk butikspris og -dato kendes d.d. ikke umiddelbart, men prisen må forventes at blive mere end 5000 kroner, ihvertfald.

Det er det samme som en rimelig veludstyret iPad 3 - eller en knallert, hvis det er mere dig.

GeForce GTX 690 rummer hele to Kepler GPU chips på et kort. Varmeudviklingen holdes minimal via det specialbyggede køleplader (kald det miniature vandkøling, hvis du vil) og en centralt placeret blæser.

Kortet er indesluttet af en smart og funktionelt sort / sølv box - en blanding af støbt aluminium og forkromning, og sprøjtestøbt magnesiumlegering.

Nvidia regner at ydelsen af et GeForce GTX 690 "er næsten identisk" med to GeForce GTX 680s i SLI opsætning.

GTX 690 kan rive krævende spil som Skyrim rundt ved maksimale grafiske indstillinger i en opløsning på 2560x1600 pixels og med 16x anisotropic filtering og yde en frame rate på omtrent 130 billeder i sekundet.

"Det er verdens hurtigste grafikkort med ret langt ned til nærmeste konkurrent," praler Nvidia.

Og tænk blot på, hvor mange GPU'er du har på din side, når du en dag har råd til to af de her krabater i SLI.

"Med sin pris på $ 999, er det ikke et grafikkort for hvem som helst," erkender Nvidia. "Men for entusiaster, der kræver det bedste og for gamere, der ønsker et grafikkort, der virker tværs gennem flere generationer, repræsenterer GeForce GTX 690 det ultimative indenfor gaming fra Nvidia."

De første billeder af GeForce GTX 690 får du her:

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!