Ikke nok kraft på Diablo 3 serverne

Blizzards serverpark kunne ikke klare presset i den åbne betatest.

Community manageren 'Bashiok' fra Blizzard har via et tweet afsløret, at hele 300.000 spillere var logget ind på Diablo 3 serverne i den forgangne weekend, som markerede overgangen fra lukket til åben betatest af spillet.

Læs vores seneste betatest af Diablo III

Den endelig udgivelse ligger den 15 maj, om gangske få uger, men med oplysningen om det høje antal samtidige spillere måtte Bashiok også krybe til korset og indrømme, at Blizzards servere ikke helt kunne klare presset og derfor lod en del spillere i stikken med en stillestående login skærm.

Man skal nemlig være konstant online via Battle.Net for at kunne spille spillet, selvom det primært er et singleplayerspil. Lidt et paradoks.

Blizzard har nu frem til den 15. maj til at få styr på deres serverpark. De havde ellers 10 års udvikling forinden...

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!