Kreativ strateg på Call of Duty åbner eget spilstudie

Bowling vil have fuld kontrol over sit arbejde.

1

Bowling som han levede sit tidligere liv under Infinity Wards trygge vinger.

Robert Bowling, den tidligere kreative strateg ved Call of Duty-udvikleren, Infinity Ward, har grundlagt et nyt spilstudie, Robotoki.

Bowling var førhen ansigtet udadtil for det ene af Activisions Modern Warfare studier. I sidste måned forlod han pludselig Infinity Ward og brød helt med Activision, der udgiver franchiset.

Bowling forklarer at han nu ønsker at arbejde et sted, hvor udviklerne har"fuld kontrol" over det, de skaber.

"Vi har først og fremmest fokus på vores team og derefter fokus på alt andet, fordi jeg tror på, at vi som en industri har meget at lære om, hvordan vi skal behandle vores talenter. Vi overhaler film- og musikindustrien på mange områder, men vi halter bagefter, når det kommer til at inspirere og støtte vores kreative talenter," forklarer Bowling.

Studiets første projekt bliver afsløret senere i år og forventes at udkomme på næste genereations konsollerne såvel som pc og mobiltelefoner.

"Som udvikler er vores fokus først og fremmest på at skabe et univers, derefter på oplevelser og slutteligt på game mechanics," fortæller Bowling til GameInformer. "Ved at have fokusset på universet går vi efter at skabe oplevelser, der går på tværs af platforme og genrer, og som giver vores spillere mulighed for via et hvilket som helst medium at forbinde deres karakterer og gameplay til vores verden."

"Hvordan de oplever verdenen er unik for deres enhed. Oplevelsen på mobil bør ikke efterligne oplevelsen på konsol eller PC, den burde hjælpe oplevelsen, ikke stå i stedet for. Den skal tillade dem at støtte deres konsol- og PC-oplevelse, at fortsætte deres fremskridt, men opleve verdenen på en meningsfuld og unik måde."

Bowling ønsker at skabe en oplevelse, der "ikke længere er kun single player, kun co-op eller kun multiplayer", men er "drevet af handlinger og bidrag fra hver spiltype".

Modern Warfare 3.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!