Eurogamer.dk

Risen 2: Dark Waters Anmeldelse

Gadekryds på skattekortet.

I dagens spilindustri, hvor fantasy RPG oftest er lig med elvere, dværge og alskens drager og andet kryb, er det forfriskende at se et fantasy RPG, der går over i et andet tema. I Risen 2: Dark Waters står menuen på grog, rom og alt det vildsvinekød, du kan fange i junglen.

Livet som pirat er dog ikke fredeligt; Risen 2 starter et ikke helt præcist specificeret tidsrum efter der, hvor 1'eren sluttede. Hovedpersonen (som ligesom i Risen 1 er den navnløse helt) vågner med tømmermænd på et fort i havnebyen Caldera. Ild-titanen fra 1'eren er besejret, men alt er ikke vel.

Inden for de første ti minutter møder man Patty fra det første spil, og før man får set sig om, er man taget på jagt efter den legendariske pirat Steelbeard for at snyde sig til hans skattekort.

1

Enhver pirat med respekt for sig selv begraver sin skat under et kæmpe, rødt kryds.

Risen 2 er et spøjst gadekryds af et fantasy RPG. Borte er muligheden for at tjene point ved levelle op til at lære nye evner eller angreb hos trænere. I dette spil skal der kolde kontanter til for at lære nye ting. Man leveller op på ganske standard RPG vis ved at dræbe monstre og gennemføre quests. I stedet for som sådan at "levelle" på traditionel vis kan man med jævne mellemrum bruge sin XP (I dette tilfælde kaldet "Glory") til at forøge sine stats. Det er indenfor områder som Cunning (der gør dig til en bedre tyv og en større charmør) eller Blades (der forbedrer dine evner med et sværd).

Som i det første spil kan man dog kun lære egentlige nye evner hos specielle NPC trænere. Det vil dog også sige, at hvis man i starten af spillet, for eksempel, ikke fik fat i Lommetyveri-evnen, så kan man hurtigt få problemer med at få råd til alt det, spillet byder på.

Risen 2 - Trailer

Det hjælper ikke at kampsystemet i Risen 2 er noget tungt at danse med. Før man lærer meget mere end at vifte med sværdet som en anden Star Wars Kid, kan der nemt være gået flere timer. Indtil man selv har fået mulighed for at få unlocket mere end sværd-viftningen, er det en stor hjælp at have Patty med i sit party som en slags tank, der i starten virker næsten udødelig. Det virker dog svært at opbygge selvtillid som stor, stærk pirat, når man ofte er tvunget til at pulle monstre hen til sin companion og så undgå deres angreb ved at løbe rundt om hende.

Foruden det lidt kiksede kampsystem er Risen 2 i øvrigt også et meget lineært spil. Flere steder får man indtryk af, at man kan vælge, om man vil tage quests… Blot for at nå et senere punkt hvor man simpelthen ikke kan komme videre uden at have lavet dem. Det er ikke det største problem, da man, hvis man vil have nogen chance for at lære nye angreb og evner, også er nødt til at gennemføre quests for at have en chance for at have nok guld til det hele.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...