Focus Home Interactive og Cyanide har netop offentliggjort pc-simulatoren Pro Cycling Manager 2012 og Tour de France 2012, en mere actionpræget spin-off af serien på konsol, som udkom i sin første udgave sidste år.
PCM er hvert år blandt de bedst sælgende pc-spil herhjemme ligesom på bredt europæisk plan, og udvikleren lover af samme grund, at årets udgaver vil være forbedret baseret på feedback fra spiller af sidste års versioner af spillene.
Det betyder specifikt nogenlunde forventelige ting som forbedret grafik, nye kontrolmuligheder, en mere realistisk AI, multiplayer-mode, nye hold, nye rytter-modeller og mere naturtro omgivelser både på pc såvel som på konsol.
Frigivelsen af begge spil vil ske i juni, hvilket falder sammen med årets Tour De France på stuealteret.

