Skaberen af Mario, Shigeru Miyamoto, har indrømmet, at han gerne ville have designet Angry Birds, spilfænomenet, der nu findes på alle ikke-Nintendo platforme.
Nintendos berømte udvikler afslører, at han nyder Rovios spilserie og roser den enkle styring og "spændende" kombination af spilelementer.
"Angry Birds er en meget simpel idé, men det er en af de spil, som jeg satte pris på med det samme, da jeg begyndte at spille det, før jeg ønskede, at jeg var kommet på ideen først," fortæller Miyamoto til Hookshot.
Han tilføjer: "Det, jeg mener, er, at selvfølgelig vil jeg være den, der kan skabe de mest overbevisende og overraskende spilideer."
Nintendos platforme har endnu Angry Birds til gode på trods af, at både DS og 3DS har trykfølsomme skærme.
"Hvis udvikleren havde lavet spillet til Nintendo DS ville styringen selvfølgelig have været endnu bedre, men det er der ikke noget at gøre ved nu," afslutter Miyamoto.

