Super Meat Boy kommer til iOS

Team Meat: Det er ikke bare en elendig versionering med knapper over hele skærmen.

En ny version af det bloddryppende platformspil Super Meat Boy bliver snart lanceret til iOS, har udvikleren Team Meat afsløret.

Det bliver en frisk start med et nyt navn, Super Meat Boy: The Game, og det bliver lavet igen "fra bunden af", for at passe til platformens fingerstyrede interface. Spillet er ude nu til Wii, pc og X360.

Læs vores oprindelige anmeldelse af Super Meat Boy - spillet vandt titlen som Årets Bedste Platformspil i vores kåring af Årets Spil 2010.

Designeren på Super Meat Boy, Edmund McMillen, skrev på Team Meats blog som begrundelse for et remake af spillet, at "[originalen] på ingen som helst måde ville kunne fungere på en touch screen med knapper over det hele. Super Meat Boy er ikke et spil vi vil lave sub-standard versioner af bare for at tjene på det. Spillet er ikke en bundelendig versionering af et allerede eksisterende spil med knapper over hele skærmen, der blokerer spillerens udsyn og gør styringen frustrerende."

Han fortsætter med at sige, at Super Meat Boy: The Game heller ikke er "det Super Meat Boy, du er vant til. Der er åbenlyst aspekter af Super Meat Boy deri, men det er et helt nyt spil med ny stil, ny lyd og alting."

Det første billede fra Super Meat Boy: The Game er herunder og viser en ny mere rund og tegneserielignende stil lig originalens cut-scenes. Der er ingen forlydender om en udgivelsesdato endnu.

1

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!