Playstation 4 specs lækket af insider

Opløsning på 4096 x 2160, ikke kompatibel med PS3-spil. Rund?

1

PS4 / Orbis rygtes at lande sent næste år med spil, der muligvis kan renderes i realtid som ham her (se hele filmen nederst i nyheden).

PlayStation 4 lanceres ifølge en kilde tæt på Sony, som overfor Kotaku angiveligt har afsløret, at afløseren til PS3 udkommer sidst på året i ​​2013.

Udvalgte udviklere har siden begyndelsen af 2012 haft adgang til tidlige udviklerversioner af konsollen, og skal være blevet lovet endelig dev kits mod slutningen af 2012.

Ifølge Kotaku går konsollen under kodenavnet Orbis, hvilket på latin betyder cirkel eller ring. Navnet går i tråd med, hvad Sony senest har gjort med deres nye håndholte konsol, som i stedet for at hedde Playstation Portable 2 er endt med at hedde PlayStation Vita, endnu et latinsk ord, som betyder liv.

PS4 / Orbis bliver angiveligt ikke kompatibel med PS3-spil, hvilket potentielt kunne gå hen og blive et problem i overgangen fra det eksisterende, store PS3-marked til at starte fra nul igen om halvandet år.

Det formodes endvidere, at processoren bliver en AMD x64 og at grafikchippen bliver en AMD Southern Islands, med en maximal native opløsning på 4096 × 2160 og muligheden for afvikling af 3D-spil ved 1080p.

Læs også: Ser grafikken på PS4 sådan her ud?

En af de funktioner, som nok skal skabe en del furore, er forlydender om, at konsollen får en indbygget teknisk feature, der skal bekæmpe brugen af spil købt i brugt tilstand, noget som også Microsoft er ved at se på hos afløseren til Xbox 360.

Spil til PS4 / Orbis vil blive solgt enten på BluRay - det samme som PS3 har i dag - eller digitalt til konsollens harddisk. Det skulle også blive muligt at installere hele blurayens indhold, eller at downloade et komplet spil til harddisken, som du oprindeligt har købt på bluray.

Og lidt mere benzin på bålet giver Kotaku os i form af rygtet om, at man skal være tilsluttet PSN for i det hele taget at få lov til at starte sit spil - endnu et led i bekæmpelsen af brugt software og illegale kopier, tilsyneladende. Men det giver os samtidige minder om de mange fejlslåede DRM-tiltag især i pc-sektoren i de senere år.

Lad os til sidst endnu en gang understrege, at Kotaku her videreformidler stof, der ikke er bekræftet af Sony. De har derimod heller ikke dementeret oplysningerne.

Sony har dog allerede meddelt, at de ikke kommer til at snakke om en eventuelt ny konsol ved E3 i foråret, hvorfor afsløringen af PS4 / Orbis - hvis den kommer i år - må formodes enten at foregå ved Gamescom i Köln i sensommeren, eller på Tokyo Game Show kort efter.

Sådan her mener Epic Games, at den nære fremtids spil på pc og konsol vil se ud. Filmen er fra sidste års GDC-messe.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!