Den tidligere udvikler på Fable, James Duncan, har afsløret sit nye Rogue Star, som skal udkomme til iPhone og iPad.
Duncan har arbejdet på Fable og Fable 2, før han stoppede ved den Microsoftejede udvikler Lionhead for at starte sit eget studie, RedBreast. Han håber, at Rogue Star vil genoplive interessen for den forglemte genre space combat & trading. Du spiller kort sagt en pilot og flyver rundt og laver handler og bekæmper andre.
Sidste år i oktober talte vi med Duncan, og han fortalte os, at han håbede, at det nye iOS-spil ville appellere til fans af berømte klassikere som Elite, Tie Fighter, Red Baron og Secret Weapons of the Luftwaffe.
"Af uvisse årsager døde denne genre lidt hen," sagde han. "Flere og flere penge blev puttet ind i spilbranchen, og med flere penge vil folk ikke tage chancer. De store firmaer gik derhen, hvor pengene var. De vil kun lave FPS og tredjepersonsspil."
Duncan udgør en tredjedel af RedBreast sammen med Mark Stacey (Dungeon Keeper, Burnout og Harry Potter) og Dennis Gustafsson (Troddlers, Die Hard trilogien, Terracon og Richard Burns Rally).
Detaljerne om Rogue Star er indtil videre sparsomme, og vi ved f.eks. stadig ikke, hvornår Rogue Star skal udkomme.
Duncan forklarede dog, at spillet er retro-inspireret: "Det er ikke er grå og brun verden. Den er en smule mere farverig. Den er tiltrækkende, ren og simpel. Den er pæn æstestisk, hvilket vil få den til at skille sig ud fra resten af de spil, der er ude nu."
Der er indtil videre ingen tidshorisont for udgivelsen af Rogue Star, men RedBreast har åbnet et officielt website for spillet, hvor der gives yderligere info.

