FEZ får endelig en udgivelsesdato

Fire år i udviklings-helvede ser ud til at få en ende.

Den 13. april sker det endeligt. F-dag. Efter fire år under udvikling er indie-darlingen FEZ, spillet om den lille fyr med den røde hat, endelig ude på Xbox Live Arcade. Prisen på vidunderet kommer til at ligge på ganske rimelige 800 Microsoft Points. Det meddeler udvikleren Polytron her i dag.

Spillet har ellers været præget af en lang og smertefuld udviklingsprocess, hvor udgivelsen gang på gang er blevet udsat. Det virker da også en kende galgenhumoristisk, at spillets idémand og drivkraft Phil Fish, har valgt at lade spillet udgive på en eller uheldsdvanger fredag d. 13.

Gennem hele udviklingsperioden har spillet dog formået at tiltrække sig opmærksomhed. Ikke mindst på grund af det ret specielle perspektivsystem, der er hele spillets omdrejningspunkt. og FEZ har allerede inden udgivelsen vundet sin andel af spilpriser.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!