Den britiske spilbutik-kæde GAME er i gevaldige vanskeligheder, og er netop sat under administration af Price Waterhouse Coopers. De seneste uger har kæden haft problemer med at få leveret eksemplarer af nye spil, fordi der simpelthen har været tvivl om, hvorvidt kæden ville kunne betale for dem.
Det kommer dog ikke til at have nogen konsekvenser for den danske gren af GAME-kæden. Allerede for 6 måneder siden lukkede den sidste fysiske GAME-butik i Danmark, men kæden har stadig en dansk webshop kørende, og indtil videre kommer forholdene i Storbritannien ikke til at påvirke de danske kunder.
"Vi følger selvfølgelig udviklingen i England, men lige nu fortsætter vil som sædvanligt her i Skandinavien.", fortæller Kim Söderström fra GAME.dk's kundeservice. "Alle bestillinger befinder sig i sikkerhed hos GAME.dk, og vi lover at sige til i god tid, hvis dette skulle ændre sig."
Vi siger naturligvis til, hvis vi hører nyt om forholdene for de danske GAME-kunder.

