Call of Duty mister ansigt udadtil

Robert Bowling er stoppet hos Infinity Ward.

1

Robert Bowling brugte meget energi på at fortælle, hvor godt Call Of Duty var i forhold til Battlefield.

Activision og Infinity Ward led i går et tab af deres hidtidige kreative strateg og talerør udadtil, idet Robert Bowling via Twitter gjorde det klart, at han ikke længere arbejder hos udvikleren og udgiveren af Call of Duty-serien.

Bowling, som professionelt har opereret under kaldenavnet FourZeroTwo, smed bomben via sin Twitter, med vinklen, at han selv har sagt op.

Der er umiddelbart ikke givet nogen grund til Bowlings fratrædelse, men IW har ikke være sene til at gøre opmærksom på, at man bør abonnere på @infinityward, hvis man vil have det hele med om Modern Warfare.

Anmeldelse af Call of Duty: Modern Warfare 3

Det er muligt, at Bowling er blevet fyret. Han var en af de få af det oprindelige slæng, som valgte at blive, da Jason West og Vince Zampella i 2010 blev fyret af Activision, og efterfølgende skabte spilstudiet Respawn Entertainment. Bowling har med de seneste to Call of Duty-udgivelser haft temmelig meget magt i medierne og udadtil - måske det ikke huede Bobby Kotick, at rampelyset i stigende grad gik ungersvendens vej. Men nu skyder vi bare med løst krudt.

Vi har i øvrigt endnu ikke set noget til, hvad det er for et spil, Respawn vil lave. De er trods alt startet op helt fra bunden, uden en ærlig kontorstol at sidde på fra dag 1.

Men hvem ved, måske Bowling dukker op med sit udadvendte sind, når de er klar til en afsløring?

I løbet af 2010 tiltrak de flere afhoppere fra det dengang blødende Infinity Ward over på deres nye "store projekt", som ingen dog endnu har set noget til.

Respawn stjal i øvrigt så sent som sidste år folk fra produktionen af God of War III, og er indgået en distributionsaftale med EA Games, som dog ikke får retten til IP'et.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!