Forvent et opgør med den traditionelle MMO formel.
MMO-genren har efterhånden et par år på bagen, og på godt og ondt har World of Warcrafts gigantiske succes også skabt en præcedens - en skabelon som alt for mange spil følger lidt for tæt. I hvert fald hvis man synes variation er en kvalitet i sig selv, og i øvrigt kigger på hvor stor kreativiteten normalt er inden for spilbranchen.
Variation er selvfølgelig mange ting, og der er også noget positivt i genkendelseseffekten. Senest er Star Wars The Old Republic lykkedes rigtig fornuftigt med en formular, der ikke bevæger sig særlig langt væk fra det etablerede, men til gengæld kan trække på et velkendt og elsket univers, samt det at stilen specifikt ikke er fantasy.
Det har ArenaNet og Guild Wars sværere ved. Genren er umiskendeligt fantasy uden de store overraskelser, og selvom det første spil blev en massiv succes med 6,5 millioner solgte eksemplarer, så er Tyria ikke lige frem så velkendt som "A galaxy far, far away" eller Azeroth.
Det vil de naturligvis gerne råde bod på med Guild Wars 2, og deres missionserklæring har gået på, at vi især kunne forvente et opgør med den traditionelle MMO formel. Og så bliver det endnu en gang free-to-play.
Her i weekendens fik jeg så på vegne af Eurogamer.dk lov til at deltage i et lukket betaforløb, så jeg med egne øjne kunne få syn for sagen.
Guild Wars 2 - Warrior Skill gameplay
Ved første øjekast er der ikke tale om den store revolution. Man vælger sig en figur med en kombination af race og klasse. Der er de forskellige muligheder for at justere hårfarve, frisure, højde, drøjde osv. Men så skal man også foretage nogle valg, der etablerer figurens baggrundshistorie. Der er lidt "instant roleplaying" over det, det er trods alt begrænset hvor mange unikke kombinationer et par valg med 3 - 4 valgmuligheder i hver giver. Men det skal vise sig at give mening senere.
Den indledende introduktion til Tyria er heller ikke så overvældende. Grafisk set har især figurerne fået et lidt mere tegneserielignende udtryk, og minder på den måde mere om World of Warcrafts stil end det første spils mere realistiske udtryk. Omgivelserne er til gengæld virkelig flotte, og oversigtskortet er helt fantastisk lavet i en akvarel-lignende stil i flere lag, der minder lidt om f.eks Braid.
Mine første opgaver er heller ikke super ophidsende. Hjælp nogle bjørneunger, slå nogle små fjendtlige dyr ihjel osv. Godt nok er der ikke specifikt tal på hvor mange monstre jeg skal slå ihjel, der er bare en bar, der viser "hvor meget" jeg har hjulpet ift. den enkelte opgave, men det er stadig grundlæggende set den velkendte grind.
Mine evner og måden våbnene påvirker dem på er til gengæld helt unikt. For hver type våben, som din klasse må bruge, starter man med ét enkelt angreb, som så til gengæld er auto-attack - du trykker på 1 på tastaturet, og så går din figur i gang med at slå eller skyde. Når du bruger våbenet, låser du op for flere evner, én ad gangen hvilket heldigvis går relativt hurtigt, så det er ikke umuligt at skifte til en ny våbentype senere i spillet.
