World of Warcraft: Mists of Pandaria Preview II

The Art of War.

1

Det nordisk inspirerede Northrend var tidligere højdepunktet på Blizzards kunstneriske formåen, men det er nu blevet overgået af kræfterne lagt i denne nye ekspansion.

Til Blizzards ære skal det siges, at de ikke har forsøgt at udgå at imødekomme de løftede øjenbryn fra spillerne, da det til BlizzCon 2011 blev annonceret, at Pandaren - en pandalignende race, der blev introduceret som en aprilsnar - skulle være omdrejningspunktet i World of Warcrafts fjerde udvidelsespakke. At en fredelig, uskyldig race, der i ro og fred spiser bambus på den afsidesliggende ø Isle of Pandaria, skulle være en nødvendig brik i den lovede tilbagevenden til krig mellem Alliance og Horde har chokeret mange.

I sidste uge fik vi et tidligt kig på den kommende ekspansion:

Det kunstneriske udtryk i Pandaria er forudsigeligt nok inspireret fra Østens arkitektur med rismarker og pagoder dekoreret med dyb rød og fine ornamenter. Det nordisk inspirerede Northrend var tidligere højdepunktet på Blizzards kunstneriske formåen, men det er nu blevet overgået af kræfterne lagt i denne nye ekspansion. Der strækker sig en stor mur gennem en zone, Great Wall of Pandaria, der er steder beboet af sværdsvingende stenkæmper og klokker og blomstrende træer pynter pagoder og øde steder af landet. Der er et meget større fokus på detaljer i forhold til hvad, der tidligere har kendetegnet WoWs stil.

World of Warcraft: Mists of Pandaria - The Wandering Isle gameplay


Den østlige stil er tydeligt til stede i den første Pandaren instance, Stormstout Brewery. Den er en frisk og sjov forandring i forhold til spillets typiske humorforladte indhold. De ondskabsfulde og alkoholiserede aber, Hozen, har overtaget bryggeriet og er i gang med at organisere et ordentligt drukgilde. I instancen møder du bæster, der muligvis er en krydsning mellem rotter og kaniner, bevæbnet med eksplosive bombetønder (eller hamre, der kan stjæles og bruges mod dem selv), og Hoptalus, der er en kæmpeudgave af førnævnte. Efter Hoptalus møder spillerne de såkaldte Ale-mentals, der er bryggeriets udgave af de elemental whirlwinds, som har beboet WoW siden lanceringen. Slutbossen er Yan Zhu The Uncasked, som har evnen til at hælde øl ud af en spillers ører, hvilket skader alle omkringstående party members. Det er WoW i det mest muntre hjørne, men det virker, og der findes tyngde andre steder i spillet.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!