Eurogamer.dk

FIFA Street Anmeldelse • Side 2

Der fintes ingen som dig.

2

Hold fokus på din modstanders fødder, så kommer du længst.

Spillets events varierer fra regulære 5 mod 5 eller 4 mod 4 street-fodboldkampe til "Last Man Standing", hvor du mister en spiller, hver gang du scorer et mål - og det gælder om først at komme af med alle sine spillere, og "Panna", der dybest set går ud på at score point ved at lave fede tricks på dine modstandere. Panna betyder forresten i den forbindelse bare "tunnél", og er i FIFA Street den ultimative måde du kan ydmyge din modstander på.

De mulige tricks i FIFA Street er blevet en smule mere afdæmpede i forhold til FIFA Street 3, hvilket dog langt fra betyder at kampene ikke er sjove. Styringen er i kraft af ophavet i teknologien bag FIFA 12 både smart og innovativ, og efter du har set de tre medfølgende tutorial videoer, er du allerede klar til at udføre tricks og finter til den store guldmedalje.

Vil du gå mere i dybden med dine tricks, er der dog også mulighed for at lære en nærmest endeløs liste af oplåselige trick-kombinationer, der - i stil med Tekken serien - skal indlæres og huskes. Disse finter tager ikke bare lang tid at lære, men skal også udføres på det helt rigtige tidspunkt i løbet af en kamp, så der er med andre ord rigeligt at tage fat på, både for casual spilleren og til den inkarnerede fodboldnørd.

Faktisk er Tekken-referencen ikke helt ved siden af, for selve læringskurven i FIFA Street minder faktisk på mange måder om den, vi kender fra Tekken. En helt ny spiller står således ikke fuldstændig hjælpeløs over for en rutineret, ligesom det for eksempel er tilfældet i FIFA 12, alene fordi de simplere moves ofte kan være lige så effektive som de smarte - de ser bare ikke lige så godt ud.

3

Omgivelserne er flotte at se på, men endnu federe at spille på.

Har du givet dig i krig med din World Tour kampagne, vil du udover avancement i diverse turneringer også optjene såkaldte Skillpoints for hver kamp du spiller. Disse point fungerer ligesom experience, og betyder at det ikke kun er sejren der tæller, når du spiller en kamp. Jo flere tricks du laver, jo flere skillpoints får du samlet ind, og disse kan efterfølgende bruges på at opgradere dine spilleres fysiske egenskaber, deres tricks eller til at indkøbe nye jubel-animationer. Der er med andre ord god grund til at fortsætte en kamp, selvom du er bag ud, blot for at få nogle skillpoints i banken, hvilket betyder langt færre disconnects i kampene online.

Skillpoint systemet gør, at du får en tættere forbindelse til dit hold, og selvom den konstante manuelle opgradering af dine spilleres evner til tider kan virke triviel, er det en lille pris at betale for det øgede indhold tilføjelsen tilbyder serien.

At FIFA Street er en virkelig velbalanceret titel, giver sig især udtryk ved kampene online, hvad end du spiller World Tour eller almindelig Online Mode. Hver enkelt modstanders spillestil varierer ganske enkelt så meget, at du er nødt til at være konstant på mærkerne for at holde dig inde i kampene. Konstant opstår der 1 mod 1 situationer, der hver især er en indædt kamp om at time sin tackling eller sin kropsfinte perfekt, og glæden ved en perfekt udført panna eller en indstuderet finte, er ganske enkelt lige så stor som ved et egentligt mål.

Dét er grunden til at FIFA Street er længder foran sin forgænger, og grunden til at jeg tror på der fortsat er plads til BIG-lignende titler i EA Sports' portefølje.

9 / 10

FIFA Street Anmeldelse Rasmus Max Petersen Der fintes ingen som dig. 2012-03-19T20:00:00+01:00 9 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...