Playstation Vita Anmeldelse

Kan PlayStation stille noget op i kampen mod Nintendo og Apple?

1

Denne englænder fik fat i en af de første europæiske PS Vita konsoller ved lanceringen. Så skulle du se ham når han er sur.

Der er ingen tvivl om, at tilgængeligheden af smarphones og tablets som iPad i de senere år har gjort et indhug på det håndholdte spilmarkeds hidtidige konger, Nintendo og Sony.

Men der er stadig en verden til forskel på spillene til en iPad og det, der er fysisk muligt af både afvikle og styre med to analoge stick, to skulderknapper og de ikoniske symbolknapper, der i to årtier har indprentet Sony PlayStation som kvalitativt varemærke i vores kollektive bevidsthed.

PS Vita er alt det, PSP skulle have været, men som den første generation af Sonys håndholdte af teknologiske og prismæssige grunde bare ikke kunne være, da den lancerede for otte år siden.

Men otte år er lang tid indenfor digital underholdning - se bare, hvordan spillene så ud i 2004 sammenlignet med i dag. Og hvor meget større og dybere de er. OK, det gælder så kun de spil, der bliver taget seriøst af deres udviklere, for er du gal, der findes stadig meget ragelse til nutidens konsoller og håndholdte. Men det er en helt anden snak, vi vil komme ind på med vores efterfølgende længere række anmeldelser af spil til Vita.

Men kan man så i det hele taget anmelde en konsol, uden at tale om spillene? Ikke helt, vel. I hvert fald ikke ud fra den vinkel, at det trods alt primært er en spilmaskine, modsat iPad der kan nøjes med at lege blæksprutte. Sonys PS Vita skal give os spil af høj kvalitet, og det skal den helst blive ved med, hvis den skal kunne råbe op i det nuværende og svært konkurrenceprægede håndholdte landskab.

FIFA 12 - Playstation Vita trailer

Men kan den det lige nu, så? Ja. Det er ikke løgn, at FIFA til PS Vita stort set spiller som på PS3, blot på en mindre skærm. Der er kræfter inde bagved det kærligt udførte spil, men der er også nogle kraftfulde spillere bag lanceringsspillene. EA, Ubisoft, Sony, NamcoBandai. Og dét er ret vigtigt for en spiller at vide, at giganterne støtter op op formatet, for med Sonys lanceringsudbud alene kan det være lidt mere problematisk at føle sig overbevist om, at Vita er andet end et kuriosum for andet end den hårdeste kerne af Playstation fanatikere.

OBS: Hvis du undrer dig over, hvor de mere tekniske facts om PS Vita bliver af, så kig på vort preview af PS Vita, og hold øje med Eurogamer.dk i de kommende dage, hvor fra forskellige vinkler vi går bag teknikken på den nye håndholdte..

For lanceringsspillene fra Sony selv er ikke den store tæppebomning af nytænkende spil, som maskinens tekniske og styringsmæssige potentiale umiddelbart lægger op til, derimod har man fra Sonys side valgt at satse på versioneringer af allerede kendte spilserier, det vil sige spil, der formentlig vil sælge bedst, hvis køber kender titlen fra HD-konsol storebroderen PS3 først. Men som sagt er det så af samme grund godt at se de 38 spil fra tredjepartsudviklere, som også er på vej i lanceringsperioden.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!